Grusgrav kan grave videre trods klage

Kudsk & Dahl fik ophævet den opsættende virkning af en naboklage, og det vækker håb hos DI Byggeri.
Kudsk & Dahl fik ophævet den opsættende virkning af en naboklage, og det vækker håb hos DI Byggeri. Foto: Kudsk & Dahl.
Offentliggjort

Råstofvirksomheden Kudsk & Dahl driver flere grusgrave i Sønderjylland og står for en betydelig del af regionens råstofforsyning. Virksomheden havde gravetilladelser til en grusgrav i Nørre Hostrup, der stod for at udløbe, og derfor søgte de om at få den fornyet for flere år siden.

Men på grund af en klage fra en nabo trak sagsbehandlingen ud, og da den nye tilladelse forelå, blev også den påklaget.

Har opsættende virkning
Som vi tidligere har beskrevet her på FemernReport, har klager i udgangspunktet opsættende virkning, og derfor skal gravearbejdet indstilles så længe klagen er under behandling. Og den sagsbehandling kan tage lang tid. Så Kudsk & Dahl aktiviteterne i sommeren 2022.

Skulle køre til Djursland
Herved blev store dele af betonbranchen og den øvrige anlægsbranche i Sønderjylland nødt til at hente grus og sten langvejs fra – eksempelvis på Djursland. Det er tidskrævende, dyrt og gør bestemt ikke noget godt for CO2-regnskabet.

DI Byggeri har været i løbende dialog med både Kudsk & Dahl og regionen. I efteråret skrev regionsrådsformanden, fungerende økonomiminister Stephanie Lohse, til Erhvervsministeren, at der var behov for at ændre reglerne om opsættende virkning. Samtidig blev klagenævnet opfordret til at ophæve den opsættende virkning i den konkrete sag.

Aktiviteterne genoptaget
Klagenævnet fulgte opfordringen, og konkluderede at den nye klage ikke skulle have opsættende virkning. Det betyder, at Kudsk & Dahl nu har genoptaget aktiviteterne i grusgraven i Nørre Hostrup. Og det glæder den daglige leder, Trine Løbner Kummerfeldt:

– Det betyder alverden. Nu kan vores folk jo komme tilbage på arbejde, og vi kan begynde at opbygge et lager igen. Vores ejer, Unicon, har jo været i index 50 i Syddanmark. Og man kommer jo ikke sådan lige op og køre igen, siger Trine Løbner Kummerfeldt.

Kan bane vejen
Klagesagen fortsætter imidlertid, og realitetsbehandles nu ved klagenævnet. Ophævelsen af den opsættende virkning betegnes dog af DI Byggeri som en stor sejr. Den kan nemlig bane vejen for, at kommende klager lettere kan få ophævet deres opsættende virkning.

Netop ændring af reglerne om opsættende virkning ved klage, er et af de forslag, som indgår i DI Byggeris kommende udspil til en ny national råstofplan.

Den endelige afgørelse afventer nu sagsbehandlingen ved nævnet. Men i Nørre Hostrup graver de imens.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode