Halv million kvadratmeter havn er en nicheopgave

Arbejdshavnen har et basinareal på cirka 550.000 kvadratmeter og består af en østre og vestre kaj kaldet henholdsvis Eastern og Western Berth. Eastern Berth er dog ikke færdigbygget endnu.
Arbejdshavnen har et basinareal på cirka 550.000 kvadratmeter og består af en østre og vestre kaj kaldet henholdsvis Eastern og Western Berth. Eastern Berth er dog ikke færdigbygget endnu. Foto: Femern A/S
Offentliggjort

Blue Water Shipping med hovedsæde i Esbjerg leverer en bred palet af løsninger inden for shipping, transport, logistik og havneservice. Projektet med at bygge Femern Bælt-tunnelen har givet Blue Water mulighed for at komme hele vejen rundt på paletten af serviceydelser.

Siden projektets start har Blue Water leveret Port Agency til FBC og FLC, hvilket omfatter alt fra klarering af skibe, besætningsskifte og husholdningsservices, dokumentation og rapportering til myndigheder.

Ikke kerneforretningen
Fra november 2022 har Blue Water også haft kontrakt med FLC om at stå for havneadministrationen af den enorme arbejdshavn med et bassinareal på cirka 550.000 kvadratmeter.

Selvom Blue Water Shipping har erfaring med havneadministration, hører det ikke til kerneforretningen for virksomheden med 1.400 medarbejdere fordelt på 70 lokationer over hele verden:

– Det er vores hidtil største opgave inden for havneadministration, som mere er en nicheforretning for os, siger Troels Nyerup, Harbour Manager hos Blue Water Shipping.

Det er ham, der som havnemester styrer arbejdshavnen ved tunnel-byggepladsen.

Mange overlap
Agency-delen med klarering af skibe og planlægning af skibsanløb udfører Blue Water til gengæld i stort set alle havne.

Men det giver ifølge Troels Nyerup god mening at samle både Port Agency og havneadministration ét sted i arbejdshavnen, da der er mange overlap mellem opgaverne.

– Som havneadministratorer sørger vi for, at havnen er brugbar og operationel. Deri ligger også administration af kajplads med pladsanvisning og sørge for, at der er plads til de skibe, som skal ind, fortæller Troels Nyerup.

Deler kontor
Blue Water Shipping deler havnekontor med FLC-personale på arbejdshavnen.

– Det er godt set, at man har samlet det hele det samme sted. Det gør det nemmere at løse de udfordringer, som løbende kommer, at man bare kan gå to kontorer ned ad gangen, siger Troels Nyerup.

Som underleverandør til FLC er der rigtig meget koordinering, da det er FLC, som henter råstofferne, når skibene kommer ind.

Og når tunnelelementerne skal slæbes ud gennem havnen for at kunne blive sænket på plads i tunnelrenden, er det også FLC selv, der tager sig af den proces, mens Blue Water skal koordinere med fragtskibe og hjælpe- og slæbefartøjer om skibsanløb og allokering af kajer.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode