International linje på Maribo Gymnasium vækker glæde i Femern-konsortium

Fra august 2024 vil Maribo Gymnasium tilbyde den internationale Linje 'Global Studies', og det bliver vel modtaget fra FTC-konsortiet.
Fra august 2024 vil Maribo Gymnasium tilbyde den internationale Linje "Global Studies", og det bliver vel modtaget fra FTC-konsortiet.
Offentliggjort Sidst opdateret

– Jeg sidder og klapper i mine små hænder, lyder det fra Heidi Bøtcher Sørensen, der er HR-manager for det spanske FTC (Femern Technical Contractors)-konsortium.

Om et års tid skal FTC, der udgøres af de to spanske selskaber SICE og Cobra, i gang med de tekniske installationer til Femerntunnellen. Så timingen kunne dårlig være bedre, når Maribo Gymnasium til næste skoleår starter en ny international linje.

”Happy wife – happy life”
– Det er supergodt for os. Vi ved, at det betyder utrolig meget, at der er tilbud til børnene, hvis man skal rykke familien til et andet land for en periode. ”Happy wife – happy life” som man siger. Og det er jo konen, vi skal overbevise om, at familien kan blive inkluderet i lokalsamfundet, fortæller Heidi Bøtcher Sørensen.

Den nye internationale linje på Maribo Gymnasium kommer til at hedde ”Global Studies”, og undervisningen kommer til at foregå på både dansk og engelsk. Det betyder også, at de internationale elever vil få intensiv danskundervisning. Og tysk bliver obligatorisk sprogundervisning.

Vil knytte an til Femern Bælt regionen
– Vi vil gerne knytte an til den Femern Bælt region, der er ved at udvikle sig. Vi forestiller os, at Lolland vil blive meget mere international. Den kolossale vækst, Femernprojektet fører med sig, betyder også, at en ny gruppe mennesker kommer hertil og bosætter sig og arbejder, fortæller Michael Levy Bruus, der er rektor på Maribo Gymnasium.

International folkeskole udvider til 200 elever
Lolland Kommune har for nylig meddelt, at Danmarks første internationale folkeskole, Lolland International School, udvider til 200 elever. Derfor er det også helt naturligt, at der nu også gives mulighed for, at eleverne kan fortsætte på et internationalt gymnasium, siger Michael Levy Bruus.

– Der mangler et skoletilbud til afgangseleverne fra Lolland International School. Skolen er meget søgt, og Global Studies er en naturlig forlængelse, siger han.

Tilbud til både danske og udenlandske elever
Den internationale linje på Maribo Gymnasium er et tilbud til både danske og internationale elever. I første omgang har Undervisningsministeriet givet tilladelse til, at Maribo Gymnasium starter en enkelt international klasse med maksimalt 28 elever.

Må ikke selektere
Men hvad vil I så gøre, hvis der er flere elever til den nye linje, end I har pladser til? Hvordan vil I prioritere, hvem der får pladserne?

– Vi må ikke selektere eleverne. Hvis den situation opstår, vil vi række ud til Undervisningsministeriet, og jeg tror, de vil se positivt på det, fortæller rektor Michael Levy Bruus.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode