FOR ABONNENTER

Kommune underkendt i sag om vandhuller

Kommunen havde ikke godt nok grundlag for at udpege to vandhuller som beskyttet natur, fastslår Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Arkivfoto: Henning Kørvel
Offentliggjort

En landmand i Guldborgsund Kommune har vundet en sag mod kommunen om to vandhuller på en ejendom cirka fem kilometer nord for Nykøbing Falster. Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver kommunens tilkendegivelse om, at vandhullerne er beskyttede søer efter naturbeskyttelseslovens § 3.

Sagen begyndte, da ejeren af ejendommen bad kommunen vurdere en række vandhuller på arealet. Guldborgsund Kommune besigtigede området i november 2023, men kunne på det tidspunkt ikke afgøre, om to af vandhullerne var beskyttet natur, da de stod uden vand efter en tør sommerperiode. Kommunen vendte tilbage i marts 2024 og vurderede herefter, at de to vandhuller var omfattet af beskyttelsen.

Den vurdering klagede ejeren over. Ifølge klageren var der tale om to “døde” vandhuller uden søvegetation, og vandet skyldtes alene et meget vådt forår. Ejeren pegede også på, at kommunen selv havde konstateret, at vandhullerne var tørre i november.

Skal behandle sagen igen

Miljø- og Fødevareklagenævnet giver nu lodsejeren medhold i, at kommunens grundlag ikke var stærkt nok. Nævnet lægger vægt på, at der ved kommunens besigtigelse kun blev fundet et meget sparsomt dyre- og planteliv knyttet til søerne, og at marts ikke var et optimalt tidspunkt at vurdere naturindholdet på.

Dermed er kommunens registrering af de to vandhuller som § 3-beskyttet natur ophævet. Afgørelsen betyder dog ikke nødvendigvis, at vandhullerne aldrig kan blive vurderet som beskyttet natur. Nævnet peger på, at kommunen kan behandle sagen igen, hvis den foretager en ny besigtigelse på et bedre tidspunkt og får dokumenteret, om vandhullerne er vandfyldte længe nok til, at der kan udvikle sig et karakteristisk dyre- og planteliv.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode