FOR ABONNENTER

Lokale kommuner skærer ventetiden på byggetilladelser ned

Vordingborg og Guldborgsund fører an i markant kortere sagsbehandlingstider.

Det går hurtigere med at få en byggetilladelse. Foto: Eva Højrup
Offentliggjort Sidst opdateret

Ventetiden på byggetilladelser er faldet markant i flere kommuner i FemernBusiness’ dækningsområde. Især Vordingborg og Guldborgsund har reduceret sagsbehandlingstiden betydeligt det seneste år.

I Vordingborg Kommune tog det i gennemsnit 22 dage at få behandlet en byggesag i 2025. Året før var ventetiden 48 dage.

Lolland Kommune har også fået kortere behandlingstid. Her er ventetiden faldet fra 40 dage til 32 dage. Den største forbedring i området ses i Guldborgsund Kommune, hvor sagsbehandlingstiden er reduceret fra 83 dage til 54 dage. 

Tallene stammer fra en ny analyse fra Dansk Industri baseret på data fra Kommunernes Landsforening.

Under regionalt niveau

På tværs af Region Sjælland er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid faldet fra 85 dage i 2024 til 69 dage i 2025.

Både Vordingborg og Lolland ligger dermed markant under gennemsnittet for landsdelen, mens Guldborgsund trods forbedringen stadig ligger lidt over.

Analysen viser samtidig, at ventetiden på landsplan er faldet en smule. I 2025 tog det i gennemsnit 56,4 dage at få behandlet en byggesag mod 57,7 dage året før.

Boligbyggeri trækker udviklingen

Ifølge analysen hænger udviklingen blandt andet sammen med, at antallet af byggesager igen er steget efter nogle svage år i byggeriet. I 2025 behandlede kommunerne omkring 30.300 byggesager på landsplan, hvilket er 2.100 flere end året før.

Stigningen skyldes især flere sager om enfamiliehuse og etagebyggeri med boliger samt simple konstruktioner som carporte og udhuse.

Samtidig peger analysen på, at der fortsat er store forskelle mellem kommunerne. I nogle kommuner kan en byggesag behandles på få dage, mens ventetiden andre steder kan være op mod 200 dage.

I alle tre kommuner har den kortere behandlingstid på byggesager været et fokusområde.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode