FOR ABONNENTER

Ny fase for Storstrømsbroen: Nedrivningsgrundlag skal opdateres

Vejdirektoratet opdaterer planer for nedrivning med fokus på miljø, genanvendelse og lokal inddragelse.

Den gamle Storstrømsbro står til nedrivning.
Offentliggjort Sidst opdateret

Vejdirektoratet er i gang med en omfattende proces for at opdatere planerne for nedrivning af den eksisterende Storstrømsbro.

Den nye Storstrømsbro forventes at være klar i 2027, og herefter kan arbejdet med at fjerne den gamle bro begynde. Da den oprindelige miljøvurdering for projektet blev udført mellem 2013 og 2015, er der nu behov for en opdatering af det miljømæssige grundlag, især i lyset af ændringer i lovgivning og praksis samt øget fokus på klima og bæredygtighed.

Lokale interessenter har udtrykt interesse i at genbruge dele af den gamle bro til kulturelle og kunstneriske formål. Vejdirektoratet vil derfor undersøge scenarier, hvor dele af broen bevares, herunder muligheder for at anvende materialer fra broen til kystsikring og stenrev.

 - Den gamle bro indeholder store mængder stål og beton, som selvfølgelig skal genanvendes på bedste måde. Mulighederne for genanvendelse af komponenterne er mange og nu skal vi finde de bedste anvendelsesmuligheder inden broen skal nedrives, siger Niels Gottlieb fra Vejdirektoratet og projektchef på byggeriet.

Den eksisterende bro består af ca. 265.000 tons beton og 20.000 tons stål. Samtidig indeholder nogle dele af konstruktionen tungmetaller, chlorparaffiner og asbest, som skal håndteres korrekt under nedrivningen.

Klimaberegninger og sejladssikkerhed 

En del af arbejdet vil omfatte klimaberegninger, der vurderer CO2-besparelser ved at bevare dele af broen, og analyser af sejladssikkerheden, hvis elementer af broen efterlades i vandet. Søfartsstyrelsen vil blive inddraget i vurderingerne af sikkerheden.

Vordingborg og Guldborgsund Kommuner vil afholde borgermøder med deltagelse af Vejdirektoratet for at inddrage lokalbefolkningen i processen. Politisk vil der blive truffet beslutninger om de forskellige scenarier for nedrivningen.

Nedrivningen er anslået til at koste 333 mio. kr., eksklusive projektering og administration. Opdateringen af grundlaget for nedrivningen forventes at tage to år og vil koste mellem 5 og 10 mio. kr.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode