Ny pris skal hylde lokale erhvervshelte

Nakskov Rotary Klub lancerer pris for virksomheder, der fremmer vækst og social ansvarlighed.

En ny erhvervspris skal hylde virksomheder, der fremmer vækst og socialansvarlighed på Vestlolland. Her er det fra Nakskov Havn

Nakskov Rotary Klub introducerer nu en ny pris, der skal hædre virksomheder og erhvervspersoner, som gør en ekstraordinær indsats for Vestlolland. Nakskov Rotary Prisen vil årligt blive tildelt en aktør, der bidrager til vækst, bæredygtighed og social ansvarlighed – og som samtidig har fokus på FN’s 17 verdensmål.

Prisen bliver en del af Nakskov Handel & Erhvervs store erhvervsfejring, der løber af stablen den 1. februar 2025 på Hotel Harmonien. Her vil fire erhvervspriser blive uddelt, og aftenen skal sætte fokus på de mange initiativer, der gør Vestlolland til et attraktivt sted at bo og drive virksomhed.

Mere end bare forretning 

Præsident for Nakskov Rotary Klub, Regitze Banggaard, ser den nye pris som en oplagt mulighed for at sætte fokus på dem, der tager et større ansvar end blot at drive forretning.

Det lokale erhvervsliv handler ikke kun om bundlinje, men også om at skabe et bedre og mere bæredygtigt Vestlolland

Peter Dan Petersen,
Nakskov Handel & Erhverv

- Vi ønsker at fremhæve dem, der arbejder for en bæredygtig og positiv udvikling i vores område – hvad enten det handler om grøn omstilling, fællesskab eller socialt ansvar, siger hun.

Formanden for Nakskov Handel & Erhverv, Peter Dan Petersen, glæder sig over samarbejdet og ser prisen som en værdifuld tilføjelse til erhvervsfejringen.

- Med Rotary Prisen får vi en vigtig mulighed for at anerkende dem, der ikke kun skaber vækst, men også styrker lokalsamfundet. Det lokale erhvervsliv handler ikke kun om bundlinje, men også om at skabe et bedre og mere bæredygtigt Vestlolland, siger han.

Nakskov Rotary Pris forventes at blive en vigtig anerkendelse af de mange virksomheder og erhvervspersoner, der hver dag arbejder for at styrke lokalsamfundet og skabe en bæredygtig fremtid på Vestlolland.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode