FOR ABONNENTER

Nykøbing er sikker – to byer kæmper om det sidste togstop

Region Sjælland anbefaler et kompromis: Nykøbing som fast stop, mens det andet togstop holdes åbent indtil staten lægger køreplanerne

Det kommende lyntog mellem København og Hamborg kommer til at stoppe i Nykøbing.
Offentliggjort

Når togene mellem København og Hamborg en dag begynder at køre gennem Femern Bælt, står én ting nu klart: De skal standse i Nykøbing Falster. Det er i hvert fald den klare indstilling fra Region Sjællands administration, som på baggrund af den store analyse af seks mulige stationer nu lægger et kompromis frem for politikerne. Hvor analysen pegede på, at kombinationen Næstved og Nykøbing giver mest værdi samlet set, foreslår administrationen i stedet, at Nykøbing udpeges som fast stop, mens det andet standsningssted holdes åbent mellem Næstved og Ringsted.

Baggrunden er, at de to byer scorer forskelligt i den analyse, rådgiverfirmaet SYSTRA udarbejdede tidligere på året. Næstved fremhæves for erhvervslivets adgang til Tyskland og et stort arbejdsopland, mens Ringsted ligger centralt og giver bedst tilgængelighed for borgere og virksomheder fra det øvrige Sjælland. Forskellene er små, og derfor vil Region Sjælland stå stærkest ved at holde begge muligheder i spil, indtil staten har lagt sine planer for køreplaner og standsningsmønstre.

Politisk behandling tirsdag

Nykøbing står dog stærkere end nogensinde. Analysen viser, at byen scorer højest af alle stationer på turisme, passagerpotentiale og regional betydning. Ikke mindst det store antal tyske overnatninger i Guldborgsund Kommune trækker op, og derfor vurderes byen som en sikker brik i det endelige puslespil. Rødby nævnes stadig i analysen, men vurderes samlet set mindre attraktivt, blandt andet fordi der er få lokale arbejdspladser og lavt passagergrundlag trods den korte rejsetid til Lübeck.

Sagen skal behandles politisk 2. september, når både Regionsrådet og KKR Sjælland mødes. KKR er kommunernes fælles talerør i Region Sjælland og samler borgmestrene fra alle 17 kommuner. Rådet bruges især til de spørgsmål, hvor kommunerne står stærkere ved at tale med én stemme over for staten og andre aktører. Når KKR og Regionsrådet går sammen, som de gør i sagen om lyntogstop på Femern-forbindelsen, vejer argumenterne derfor tungere.

På mødet skal politikerne beslutte, hvordan regionen bedst kan varetage sine interesser i dialogen med transportministeriet og de kommercielle operatører. Fjerntrafikken til Hamborg er ikke omfattet af DSB’s kontrakt med staten, men drives på markedsvilkår, og det betyder, at det i sidste ende bliver operatørerne, der fastlægger standsningsmønstret. Netop derfor ønsker regionen at stå med et fælles og tydeligt mandat, når forhandlingerne begynder.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode