Sådan kan bygge- og anlægssektoren spare dyr energi

Illustration: Energistyrelsen
Offentliggjort Sidst opdateret

Energistyrelsen har kortlagt energiforbruget i dansk erhvervsliv for at identificere potentielle besparelser. Og især indenfor produktionsindustrien og bygge- og anlægssektoren er der i høj grad noget at komme efter.

Bygge og anlæg bruger 5,5 procent af energien
Af kortlægningen fremgår det blandt andet, at bygge- og anlægssektoren tegner sig for 5,5 procent af det samlede danske energiforbrug. Det er også tydeligt, at der har været gang i byggeriet og dermed cementproduktionen. Af kortlægningen fremgår det således, at alene Aalborg Portlands energiforbrug er steget med 22 procent siden 2015. Og netop her er der meget at komme efter på CO2-regnskabet, idet det også fremgår, at 75 procent af Aalborg Portlands energiforbrug kommer fra afbrænding af kul eller koks.

Fem anbefalinger
Helt konkret er der kommet fem anbefalinger ud af Energistyrelsens kortlægning:

  • Udnyt spildvarme og elektrificér
  • Effektiviser varmeforsyningen
  • Sæt en standard for nye anlæg
  • Forbedr automatisk styring
  • Udnyt ny teknologi

Derudover påpeger Energistyrelsen også, at der stadig er meget at komme efter, hvis man bruger sund fornuft og slukker udstyr, der ikke bruges og tætner eventuelle lækager.

Fakta om potentielle energibesparelser og de største barrierer for at indfri potentialet:

  • Udnyt spildvarme & elektrificér
    Spildvarme fra eksempelvis trykluft-, tørrings- og køleanlæg kan udnyttes til rumopvarmning eller opvarmning af vand til rengørings– eller procesformål. Det er vigtigt at tænke varmegenvinding sammen med elektrificering, fordi varmepumper kan give en langt mere effektiv udnyttelse af varmen.

    Den største barriere: Udnyttelse af spildvarme vil i mange tilfælde være indgribende i de mest centrale produktionsprocesser. Det vil for mange virksomheder ses som en risikabel investering og vil derfor fravælge at gøre dette.

  • Effektiviser varmeforsyningen
    I industrien er der et enormt potentiale ved at omlægge dampforsyning til varmtvandsforsyning, da det både reducerer tab i kedler og forsyningsnet, gør det nemmere at udnytte spildvarme og gør det muligt at integrere varmepumper i varmeforsyningen. I landbruget er der et stort potentiale for at effektivisere halmkedler, der fortsat har lave virkningsgrader.

    Den største barriere: Det er ofte et større planlægningsarbejde at finde de optimale tekniske løsninger, særligt hvor dampforsyning skal omlægges til forsyning med varmt vand. En sådan omstilling vil i mange tilfælde kræve bedre økonomiske incitamenter.

  • Sæt en standard for nye anlæg
    At der fortsat er store besparelsespotentialer skyldes til dels erhvervslivets naturlige fokus på at reducere investeringsomkostninger, når der bygges eller købes nyt. Det giver ”skrabede” løsninger, som i mange tilfælde reducerer energieffektivitet, f.eks. ved at fravælge varmegenvinding eller avanceret styring. Dette kunne undgås med en fast designstandard, der sikrer energieffektive nye anlæg med en god totaløkonomi.

    Den største barriere: At etablere en standard, der sikrer energibesparelser uden at tvinge virksomhederne til bestemte valg.

  • Forbedr automatisk styring
    For de fleste virksomheder er der penge at hente ved at få gennemgået automatikken, så den kører optimalt – og samtidig få vurderet, om man kan effektivisere driften yderligere ved at udnytte ny teknologi. Billigere målerteknologi rummer store effektiviseringspotentialer i stort set alle sektorer.

    Den største barriere: Dag til dag-drift fylder alt i mange virksomheder, så man ikke får prioriteret en gennemgang, selvom man ved at bruge få penge kan spare mange penge.

  • Udnyt ny teknologi
    Der er i alle sektorer betydelige potentialer ved at udnytte ny teknologi som f.eks. WGB-frekvensomformere med meget lave tab til elmotorsystemer og High Volume Low Speed-blæsere til for eksempel ventilation og blæsersystemer.

    Den største barriere: Manglende viden om mulighederne og manglende prioritering af udvikling i en travl hverdag.

  • ”Her & nu”-besparelser ved adfærdsændringer
    Kortlægningen har vist, at der stadig er et betydeligt potentiale for adfærdsrelaterede besparelser uden de store barrierer – som at slukke for udstyr, der ikke er i brug, tætne lækager og sikre effektiv drift ved hjælp af bedre vedligeholdelse. Det kræver nogle arbejdstimer, men ikke større investeringer, og besparelserne kan høstes her og nu. I lyset af den aktuelle energikrise bør virksomhederne prioritere de hurtige besparelser.

Kilde: Energistyrelsen

Hele kortlægningen og analysen kan læses her.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode