Slut med ekstra bureaukrati i tyske havne

Foto: NH Towage
Offentliggjort Sidst opdateret

Tyske myndigheder har besluttet at droppe kravet om, at danske skibe skal skal gennemgå et ekstra syn ved anløb af tyske havne. Beslutningen vækker glæde i branchen, da danske skibe allerede er gennemgået og godkendt af danske myndigheder. Det sparer både tid og ressourcer for de berørte rederier.

SOLAS-konventionen (Safety of Life at Sea) regulerer sikkerheden til søs og kræver certificering af skibe over 500 bruttoton. Mindre danske skibe, der anløber tyske havne eller arbejder i Tyskland, falder uden for certificeringskravet. Det er disse skibe, der tidligere blev pålagt det ekstra syn, som nu er fjernet.

En sejr for danske rederier

– Når vi planlagde opgaver i Tyskland, måtte vi typisk lægge 2-3 ekstra dage ind for at få synet gennemført. Det har været konkurrenceforvridende, når reglerne ikke har været ens for alle. Nu bliver det meget lettere at afgive tilbud og byde på opgaver i Tyskland, siger Stefan Andreasen, CEO i DBB Dredging, der lever af at udvide og udbedre havne.

Fra Danske Rederier har man længe arbejdet på at få afskaffet kravet, der blev anset som urimeligt og unødvendigt. Synet hos tyske myndigheder medførte ikke kun direkte omkostninger, men også driftsstop for skibene, hvilket påvirkede deres evne til at udføre arbejde og opfylde kontrakter.

Fornuftigt og tiltrængt

– Den her ændring gør det lettere og mere tilgængeligt at arbejde i Tyskland. Det giver os bedre muligheder på det tyske marked, hvilket er, som det bør være inden for EU. Den nationale særregel har aldrig givet mening, udtaler Niels Henriksen, CEO i NH Towage.

Nina Porst, direktør for klima, miljø og sikkerhed i Danske Rederier, kalder ændringen en sejr for sund fornuft:

– Kravet har aldrig bidraget til sikkerheden, da danske skibe allerede er i god stand. Samtidig har det påført betydelige omkostninger og unødvendige udfordringer.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode