STAR indgår jobserviceaftale med Femern Agency

Lederen af Femern Agency, Per Bech Grønning, og arbejdsmarkedsdirektør Jakob Heltoft fra STAR underskrev mandag en jobserviceaftale.
Lederen af Femern Agency, Per Bech Grønning, og arbejdsmarkedsdirektør Jakob Heltoft fra STAR underskrev mandag en jobserviceaftale. Foto: Femern Agency.
Offentliggjort Sidst opdateret

Mandag underskrev lederen for Femern Agency, Per Bech Grønning, og arbejdsmarkedsdirektør fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), Jakob Heltoft, en jobserviceaftale. Aftalen formaliserer det samarbejde, der allerede har været i gang længe mellem Femern Agency og STAR.

Skal kun henvende sig ét sted
Jobserviceaftalen betyder blandt andet, at Femern Agency og konsortierne på Femernbyggeriet fremover kun skal henvende sig ét sted, når de skal rekrutteres medarbejdere til Femernprojektet eller medarbejdere skal opkvalificeres.

Femern Agency er et ”fremskudt jobcenter”, der med base i Rødbyhavn skal sørge for, at Femernprojektet kaster så mange danske arbejdspladser af sig som muligt. Femern Agency er etableret som et samarbejde mellem Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) og jobcentrene i henholdsvis Lolland og Guldborgsund kommuner.

Leverer indenfor tre dage
Med en jobserviceaftale kan Femern Agency for fremtiden trække på alle jobcentre i Danmark, når der skal besættes stillinger på Danmarks største byggeplads. Af servicemålene for jobserviceaftalen fremgår det også, at STAR inden for tre arbejdsdage kan levere enten en liste over konkrete, kvalificerede, ledige kandidater til en stilling – eller komme med en plan for, hvordan rekrutteringen kan gennemføres.

Jobserviceaftalen giver adgang til at rekruttere via jobnet.dk, der er Danmarks største jobdatabase og cv-bank. Aftalen gør det også muligt at rekruttere direkte fra A-kassernes ledige medlemmer og eventuelt gennem Work In Denmark, hvis de kvalificerede medarbejdere skal hentes i udlandet.

Også opkvalificering og uddannelse
Aftalen giver også mulighed for råd og vejledning om opkvalificeringsforløb og efteruddannelse, ligesom STAR også samarbejder med uddannelsesinstitutioner.

Udover at formidle job til Femernprojektet kan Femern Agency også formidle praktikforløb og lærepladser.

Omkring 40 procent af medabejderne på Fermernbyggeriet er danske.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode