Det går godt for erhvervslivet på Sydsjælland og Lolland-Falster, men tempoet i de næste investeringer bliver afgjort af nogle meget konkrete forudsætninger. Flere erhvervsprofiler peger på det samme: elnet og energiforsyning sætter en ny grænse for vækst, arbejdskraft er en flaskehals i flere brancher, og usikkerhed om godkendelser og tidsplaner gør beslutningerne mere forsigtige. Samtidig ligger Femernforbindelsen og industriparkerne som en tydelig mulighed, men også som et projekt, hvor mange stadig venter på de afgørende afklaringer. I FemernBusiness’ serie svarer erhvervsprofiler på de samme spørgsmål om, hvad der bliver afgørende for erhvervslivet, og om, hvor flaskehalsene opstår.
Stig Rømer Winther er direktør i Femern Belt Development, som arbejder for at tiltrække investeringer til landsdelen og styrke samarbejdet med virksomheder og aktører på begge sider af grænsen. Han peger på optimismen som en drivkraft i sig selv, men gør det klart, at grøn energi og forudsigelige rammer bliver afgørende for, hvor pengene lander.
Hvad bliver de vigtigste drivkræfter for erhvervsudviklingen på Lolland, Falster og Sydsjælland i 2026?
- Vores del af landet er præget af optimisme, og optimisme har det med at skabe dominoeffekter. Altså endnu mere fremgang. Femernprojektet vil igen rulle for fuld styrke, når man her i foråret nedsænker de første tunnelelementer. Så kommer aktiviteterne i og omkring projektet op i fuldt gear, der bliver skabt flere arbejdspladser, og dermed også flere indtægter til lokalsamfundene.
Interessen for Sydsjælland og Lolland-Falster er stigende blandt både internationale og nationale virksomheder. Med den målrettede indsats, som blandt andre Business Lolland-Falster og Business Vordingborg har lagt for dagen, tror jeg, det kan blive et år, hvor flere store virksomheder beslutter sig for at etablere produktion i landsdelen. Det kan igen bidrage til både bosætning og jobskabelse.
Og så skal vi fortsætte indsatsen for at tiltrække forsvarsinvesteringer. Vi har alle forudsætninger for at skabe stærke forsvarsklynger på Sydsjælland, Falster og i industriparken på Lolland. Forsvarsindustrien er interessant for landsdelen, fordi der er tale om hightech-produktion, som kan sikre en massiv tilstrømning af højtuddannede. Det giver klingende mønt i kommunekasserne og vigtigst af alt i virksomhedernes pengekasser.
Modstanden mod nye sol- og vindprojekter på land fylder meget lokalt og politisk efter kommunalvalget. Hvilken betydning får det for investeringerne i landsdelen?
- Nogle gange forfalder man til at svare “det er svært at sige”. Men her er det faktisk ikke svært at sige, hvad konsekvensen bliver, hvis udrulningen af nye grønne energikilder ændres markant. Virksomheder søger mod regioner, hvor der er energimæssig forsyningssikkerhed til en pris, de kender på lang sigt. Internationale virksomheder lægger stor vægt på den grønne omstilling, altså at de kan få leveret tilstrækkeligt med grøn energi til at udvikle sig og opretholde konkurrenceevnen. De nyvalgte politikere skal derfor træffe konkrete valg om, hvordan og hvor man vil udvikle nye energiformer og ikke mindst i hvilken takt. Det bliver afgørende for, hvor virksomhederne lokaliserer sig, og hvor arbejdspladserne skabes.
Og argumentet om, at man i nogle kommuner ikke vil satse markant på grøn energi, fordi arbejdskraften alligevel bosætter sig i nabokommunen, holder ikke. Det er ikke kommunegrænser, der definerer et lokalområdes udvikling og velstand. Det er solidariteten og de fælles vækstmuligheder. Penge ruller ikke langs usynlige kommunegrænser.
Hvad er den største flaskehals for vækst i 2026, og hvad er efter din mening det vigtigste greb til at løse den?
- Mange er tilbøjelige til at pege på mangel på kvalificeret arbejdskraft som den største flaskehals. Det tror jeg ikke på. Femernprojektet har bevist, at hvis man skaber ordentlige løn- og ansættelsesvilkår, kan man tiltrække arbejdskraft fra hele Europa. Danmark er i forvejen populært som bosætningsland, og netop derfor kan vi udnytte muligheden.
Efter min mening er den største flaskehals den usikkerhed, der er på de globale markeder og finansmarkederne. Usikkerhed skaber altid større forsigtighed hos virksomheder og investorer, men også i privathusholdningerne. Det kan bremse økonomien og skabe en negativ stemning i samfundet.
Løsningen ligger blandt andet i, at vi her lokalt arbejder på at styrke samarbejdet og forholdet til vores tyske naboer, så vi på længere sigt kan øge samhandelen regionalt i den nye grænseregion. Og på et mere overordnet plan vil en våbenhvile i Ukraine og en afklaring på Grønland kunne skabe ro på finansmarkederne og øge investeringslysten igen.
Hvilke brancher eller typer virksomheder ser du bedst vækstmuligheder for i 2026, og hvad er det, der driver den vækst?
- På trods af kriser mange steder i verden er der én ting, der stadig er i fremgang, nemlig turismen. Jeg er overbevist om, at vi igen vil se en markant fremgang i turismen i vores landsdel. Alene af den grund at her er fredeligt, masser af natur og gode oplevelser. Vi skal fortsætte med at udvikle det eksisterende turistprodukt, men også give plads til nye feriecentre, hoteller og anden infrastruktur, der gør landsdelen attraktiv.
Bygge- og servicebranchen vil også fortsat være i vækst, primært fordi Femernprojektet kommer op i fulde omdrejninger, men også på grund af andre investeringer, der finder vej til landsdelen.
Hvilke brancher eller typer virksomheder ser du størst risiko for får det svært i 2026, og hvorfor?
- Det har jeg lidt svært ved at svare på. Men som gammel bondesøn er jeg bekymret for fiskeriet og landbruget i vores landsdel. Jeg synes ikke rigtigt, at der er konkrete løsninger på, hvordan man løser de miljømæssige og strukturelle udfordringer for de to erhverv.
Der kommer to industriparker til området. Hvilken betydning får de allerede nu for erhvervslivet, og hvad er det vigtigste, der skal falde på plads, før de bliver en reel gevinst?
- De to industriparker på Sydsjælland og ved Rødbyhavn vil ikke få nogen nævneværdig betydning for erhvervsudviklingen i 2026, alene fordi der ligger et stort og vigtigt udviklingsarbejde foran os i de kommende år. Men der er ingen tvivl om, at grebet rigtigt an kan industriparkerne blive vigtige elementer i at skabe fremtidens bæredygtige industriproduktion i den sydlige del af regionen. Industriparkerne udvikler sig ikke af sig selv og sælger ikke sig selv. Sammen med erhvervsrådene på Lolland-Falster og Sydsjælland vil vi i Femern Belt Development hjælpe med at tiltrække aktiviteter til de to industriparker.
Det er mit håb, at man fra Christiansborg vil prioritere udviklingen af industriparkerne, og at kommunerne lokalt sætter de nødvendige midler og ressourcer af til at realisere projekterne.
I næste uge kan du læse svarene fra Line Fossing Riel, direktør i Erhvervshus Sjælland.
