Stor interesse for Femern-vækstprojekt

90 virksomheder har indtil videre været gennem programmet Femern Change Zealand, hvor de har fået sparring til at få forretning ud af Femernprojektet.
90 virksomheder har indtil videre været gennem programmet Femern Change Zealand, hvor de har fået sparring til at få forretning ud af Femernprojektet.
Offentliggjort Sidst opdateret

Erhvervshus Sjælland, fonden Femern Belt Development, Copenhagen Capacity, EU’s regionalfond og Erhvervsfremmestyrelsen har, sammen med en række kommuner og uddannelsesinstitutioner, i år gennemført programmet Femern Change Zealand.

Grobund for vækst
Formålet med programmet har været at skabe grobund for vækst afledt af Femern-forbindelsen og udvikle erhvervslivet langs Femern korridoren.

For 3.000 kroner kunne virksomhederne få et skræddersyet forløb med blandt andet vækstplan, sparring med forretningsudviklere, faglige workshops og adgang til forskellige netværk. Gennem projektet var der også mulighed for at få dækket halvdelen af udgifterne op til 30.000 kroner til køb af privat rådgivning.

90 virksomheder var med
Ifølge den foreløbige afrapportering fra projektet, så har over 90 virksomheder taget imod tilbuddet. Her har de fået viden om Femern-byggeriet og leverandørlandskabet til de forskellige kontrakter. Helt konkret har de fået vejledning i procurement-proceduren hos de store konsortier, FLC, FBC og FTC. En del af programmet har også været en advokat-gennemgang af de særlige juridiske forhold i kontrakterne med konsortierne. Virksomhederne kunne også få praktisk hjælp til at registrere sig i konsortiernes leverandørdatabaser.

Forventningerne indfriet
Det var målsætningen fra start, at 85 virksomheder skulle med i programmet, så forventningerne til Femern Change Zealand er mere end indfriet.

I alt har der været afholdt 30 workshops i regi af programmet, og der er blevet købt konsulentydelser for godt 750.000 kroner.

Man kan nå det endnu
Femern Change Zealand-programmet slutter ved årets udgang. Ifølge Erhvervshus Sjællands hjemmeside er det stadig muligt at nå at tilmelde sig. Til næste år vil Erhvervshus Sjælland fortsætte med nogle af de konkrete initiativer i regi af projekt Femern Fyrtårn.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode