Femernbyggeriet har forpligtet sig til at oprette 500 danske lærepladser i byggeperioden, og det ser ud til, at de holder, hvad de lover. Det er imidlertid svært for erhvervsskolerne at skaffe de mange lærlinge. For de unge er det nemlig ikke i høj kurs at blive faglært. Den demografiske udvikling ser ud til at gøre problemet større i den kommende år.
Det går fint med lærepladserne
Michael Kaas-Andersen er direktør for erhvervsuddannelsescentret ZBC, der dækker det meste af syd- og vestsjælland. Han fortæller, at det går rigtig fint med at finde lærepladser til eleverne:
– Hvis man også tæller lære- og elevpladserne hos entreprenørernes underentreprenører og underleverandører med, så ser det fornuftigt ud, hvis man fremskriver ud fra det nuværende billede, fortæller han.
Halvvejs i mål
Michael Kaas-Andersen anslår, at man allerede nu er halvvejs i forhold til at nå målet om 500 lærepladser:
– For et par uger siden blev jeg orienteret om, at der i øjeblikket er 250 lærlingeårsværk i forbindelse med Femernbyggeriet, så det ser fornuftigt ud, siger han.
Alligevel er begejstringen i uddannelsessektoren til at overskue:
Kan ikke levere lærlingene
– Udfordringen er, at vi har svært ved at levere lærlingene. Ud af vores 39 erhvervsuddannelser, så kan de 25 ikke levere lærlinge til de ledige lærepladser, der findes derude. Der har været mangel på lærlinge siden 2018, fortæller Michael Kaas-Andersen.
Det bliver værre endnu
Der er ikke umiddelbart udsigt til, at lærlingesituationen bliver bedre. Tværtimod tyder den demografiske udvikling sammen de unges uddannelsesvaner og -ønsker på, at vi langt fra har set det værste endnu. Der forsvinder nemlig i øjeblikket 11.000 faglærte fra det danske arbejdsmarked om året ved naturlig afgang i form af tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Det tal ventes at stige op til 15.000 indenfor de nærmeste år. Og der er langt fra tilstrækkeligt med nyuddannede faglærte til at tage over, fortæller ZBC-direktøren:
Vil være unge tre år længere
– De unge vil hellere i gymnasiet og være unge tre år længere. De vil holde fester og fredagsbar og have et ungdomsliv. De 15-16-årige gider ikke skulle stå tidligt op, gå på arbejde og forholde sig til en chef, der forventer noget af dem, siger Michael Kaas-Andersen.
Studenter uden kompetencer
Hvis problemet med den lave søgning til erhvervsuddannelserne og dermed fødekæden til lærepladser og faglærte jobs skal løses, så skal man i stedet kigge mod studenterhuerne, mener Michael Kaas-Andersen:
– 15 procent af dem, der tager en studentereksamen, læser ikke videre. Og ti år efter deres studentereksamen har de stadig ikke en kompetencegivende uddannelse. Det er dem, vi skal rekruttere. Vores argument er, at man som faglært har langt større jobsikkerhed, flere valgmuligheder og en højere løn, siger han.
