Gravemaskinerne arbejder døgnet rundt ved Rødbyhavn, og de store entrepriser sætter deres tydelige spor – ikke kun i landskabet, men også på arbejdsmarkedet. Nye tal viser, at antallet af beskæftigede i Femern-området er vokset markant de seneste år, og at projektet allerede har skabt tusindvis af arbejdspladser. Det er en udvikling, der kan mærkes i de fem nærkommuner: Lolland, Guldborgsund, Vordingborg, Næstved og , Faxe som tilsammen er blevet løftet af det store anlægsarbejde.
Siden 2016 er beskæftigelsen i de udvalgte brancher i de fem nærkommuner steget fra 14.874 til 22.173 ansatte. Det svarer til en fremgang på 7.299 personer – næsten 50 procent på syv år. Tallene stammer fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som hvert eneste kvartal opgør beskæftigelsen i de berørte kommuner. Dermed kan man følge udviklingen tæt, og billedet er tydeligt: Femern-forbindelsen har for alvor sat sit præg på arbejdsmarkedet i hele regionen.
Byggeriet buldrer frem
Når man dykker ned i tallene, står det hurtigt klart, at bygge- og anlægsbranchen er den store motor bag fremgangen. Branchen har næsten fordoblet antallet af ansatte i perioden. Fra 5.575 i 2016 til 10.950 i dag – en fremgang på 5.375 personer eller hele 96 procent. Så godt som tre ud af fire nye job i området siden 2016 er altså skabt i byggeriet.
Denne udvikling er ikke overraskende, når man tænker på projektets omfang. Femern-forbindelsen bliver verdens længste sænketunnel med 18 kilometer motorvej og jernbane under havet, og hver eneste støbning, hvert fundament og hver betonblok kræver tusinder af hænder. Men samtidig rejser det også spørgsmålet: Hvad sker der, når byggeriet er færdigt, og mange af de midlertidige arbejdspladser forsvinder igen?
Turisme og service vokser med
En del af svaret finder man i de andre brancher. Hotel- og restaurationsbranchen er vokset markant, fra 3.678 ansatte i 2016 til 5.304 i dag. Det er en fremgang på 44 procent, selv om corona-krisen gav et tydeligt dyk undervejs. I dag er beskæftigelsen i sektoren højere end nogensinde før, drevet af både tilrejsende arbejdere, møder og konferencer, men også af en spirende turisme, som forventes at vokse yderligere, når tunnelen bliver færdig.
Hvad sker der, når byggeriet stopper?
Af de 7.299 ekstra ansatte i Femern-området siden 2016 kommer 5.375 fra bygge- og anlægsbranchen. Det svarer til 74 procent af hele væksten. Når tunnelen står færdig, vil mange af disse job forsvinde igen.
Mere varige effekter ses især i:
-
Hotel og restauration: +1.626 ansatte (+44 pct.)
-
Vagt og rengøring: +195 ansatte (+10 pct.)
-
Industri: +78 ansatte (+4 pct.)
-
Transport: +25 ansatte (+2 pct.)
Perspektivet er, at turisme, service og industri kan blive de brancher, der holder hånden under beskæftigelsen, når byggeriet går på hæld.
Også andre serviceerhverv mærker fremgangen. Vagt- og rengøringsbranchen har haft en stigning på 195 personer – fra 2.001 til 2.196 ansatte – svarende til knap ti procent. Det afspejler, at flere arbejdspladser og flere mennesker i området kræver flere servicefunktioner, uanset om det er på byggepladsen, i virksomheder eller i hoteller og restauranter.
Små skridt i industri og transport
Industrien har haft en mere afdæmpet udvikling end de øvrige brancher. Fra 2016 til i dag er antallet af ansatte steget fra 2.105 til 2.183 – en fremgang på 78 personer svarende til knap fire procent. Det kan virke beskedent, men netop industriens job er ofte mere varige end byggearbejdet. Samtidig er det her, mange underleverandører til Femern-forbindelsen findes. Produktionen af materialer, komponenter og tekniske løsninger kan være med til at give industrien et mere langtidsholdbart løft, som kan række ud over selve byggefasen.
Transportbranchen har oplevet en endnu mindre fremgang, fra 1.515 til 1.540 ansatte – blot 25 flere. Her er billedet stabilt, men der er stadig en indirekte effekt af Femern, fordi både materialer, maskiner og medarbejdere skal flyttes rundt. Når tunnelen står færdig, kan branchen på længere sigt blive en af vinderne, da forbindelsen vil give hurtigere adgang til det tyske marked og ændre godsstrømmene mellem Skandinavien og Centraleuropa.
