Tysk byggebranche ser sort på fremtiden

Troen på fremtiden er helt i bund hos virksomhederne i tysk byggeri. Generelt ser det dog ud til, at erhvervstilliden i Tyskland har nået bunden
Troen på fremtiden er helt i bund hos virksomhederne i tysk byggeri. Generelt ser det dog ud til, at erhvervstilliden i Tyskland har nået bunden. Illustration: statista.de
Offentliggjort Sidst opdateret

Selv om inflationen har fået godt og grundigt fat i Tyskland, begynder pessimismen blandt de tyske virksomheder så småt at bløde lidt op. Bare ikke i byggeriet.

Det viser det såkaldte Ifo-indeks, der måler erhvervstilliden i Tyskland.

For første gang siden maj er stemningen blandt tusindvis af tyske virksomheder begyndt at stige ifølge målingen for oktober.

Kommer fra historisk lavt niveau
Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank, understreger dog, at tilliden kommer fra et historisk lavt niveau.

– Den økonomiske tillid er stadig meget ringe historisk set og af god grund, skriver han i en kommentar.

– Udfordringerne presser på i form af høj inflation, stigende renter og stor usikkerhed omkring forretningsudsigterne.

Ifølge ham er det især forventningerne til fremtiden, som trækker en smule op i det samlede indeks.

Byggeriet ser sort på fremtiden
Tyske virksomheder i byggeriet ser dog sortere på fremtiden end i mange år. Her er troen på fremtiden også faldet til historisk lavt niveau indenfor den seneste måned.

Den lave erhvervstillid peger på, at tysk økonomi er ramt af tilbagegang, og det er skidt for dansk eksport, skriver Allan Sørensen, cheføkonom hos Dansk Industri.

Flest eksportjob i Tyskland
– Tyskland er et af vores allerstørste eksportmarkeder, som giver anledning til flest eksportjob i Danmark, skriver han.

– Det er samtidig det marked, hvor vi har flest datterselskaber.

Ifølge Jeppe Juul Borre beskæftiger eksporten til Tyskland mere end 100.000 danske job.

Ifo-indekset er udarbejdet af det tyske Ifo-institut og er baseret på omkring 9000 virksomheder inden for fremstillingsindustrien, servicesektoren, handel og byggeri.

Virksomhederne giver deres vurderinger af den aktuelle forretningssituation og deres forventninger til de næste seks måneder.

Ritzau/Bernt Hertz Jensen, FemernReport

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode