Mens det går fremad med økonomien i Danmark, og de fleste økonomer tror på en blød landing i løbet af i år, så er det anderledes turbulent på den anden side af Femern Bælt. Det viser det tyske industri- og handelskammers (DIHK) konjunkturundersøgelse for forsommeren 2024.
Mere end 24.000 tyske virksomheder har deltaget i undersøgelsen. Virksomhederne er generelt mindre tilfredse med den nuværende situation end i starten af året. Knap en tredjedel vurderer den som god, mens næsten en fjerdedel vurderer den som negativ. Industrien er særligt bekymret, da de vurderer situationen ringere end tidligere.
Dårlig stemning
I sidste uge præsenterede DIHK’s administrerende direktør, Martin Wansleben, resultaterne af undersøgelsen i Berlin:
– Den aktuelle situation for virksomhederne er dårlig, især inden for industrien. Forventningerne viser ingen kraftig opadgående bevægelse, sagde Wansleben.
DIHK’s stemningsindeks ligger under gennemsnittet på 97,2, hvilket er en svag forbedring sammenlignet med begyndelsen af året, men flertallet af virksomhederne er pessimistiske.
Industrien har mistet trækkraft
Kun 28 procent af de adspurgte virksomheder vurderer deres forretningssituation som positiv, mens 23 procent vurderer den som dårlig. Dette medfører et yderligere fald i saldoen for vurderingen af situationen fra syv til fem point. Og den forværring gælder ifølge Wansleben ”næsten hele økonomien”.
Det er især bekymrende, at den tyske industri stadig er for nedadgående, idet den traditionelt har trukket hele den tyske økonomi.
Flere nedskæringer end investeringer
Kun 24 procent af virksomhederne planlægger at øge deres investeringer, mens 31 procent skal skære ned. Så lav investeringslyst er sidst set under finanskrisen og i begyndelsen af 2000’erne.
– Det er alarmerende tegn på en gradvis deindustrialisering, advarede Wansleben.
Pres på konkurrenceevnen
Over halvdelen af virksomhederne nævner den indenlandske efterspørgsel som en risiko, mens høje energi- og råvarepriser, mangel på kvalificeret arbejdskraft og arbejdsomkostninger fortsat udgør strukturelle risici. Usikre økonomisk-politiske rammebetingelser lægger også pres på Tysklands konkurrenceevne.
Kan højest håbe på stagnation
Ifølge Wansleben er der behov for klare signaler fra både Berlin og Bruxelles for at styrke konkurrenceevnen. Bredbånd, vindkraftanlæg samt skattelettelser er blandt de tiltag, han mener der skal til. DIHK kræver blandt andet en forlængelse af muligheden for afskrivning, en investeringspræmie og en forhøjelse af grænsen for straksafskrivning af småaktiver til 5.000 euro.
Selvom verdensøkonomien vokser moderat, forbliver eksportforventningerne for tyske virksomheder afdæmpede.
– Eksporten giver i øjeblikket ingen positive impulser. DIHK forudsiger baseret på resultaterne højst en stagnation for dette år, sagde Wansleben.
Læs DIHK’s konjunkturundersøgelse her (på tysk).
