FOR ABONNENTER

Udbudsbetingelser: Kommunen kan trække sig ved dyre udgravninger

Arkæologiske fund i Business Park Falster kan få Guldborgsund Kommune til at annullere salget til tysk storinvestor.

Det er her ved erhvervsområdet Businesspark Falster tæt ved Sydmotorvejen, at det nye datacenter skal ligge. Arkivfoto: Anders Knudsen
Offentliggjort Sidst opdateret

Fund af fortidsminder i jorden under Business Park Falster kan i sidste ende få Guldborgsund Kommune til at trække sig fra salget af grunden til det planlagte datacenter.

Det fremgår af den standardkontrakt, der var en del af kommunens udbudsmateriale for salget af erhvervsarealet i Business Park Falster. Aftalen fastlægger de betingelser, som interesserede købere skulle acceptere for at afgive bud.

Selve dokumentet er ikke den endelige aftale mellem Guldborgsund Kommune og den tyske investor, men den kontrakt, der beskriver de vilkår, som gælder for alle potentielle købere. Den fastlægger blandt andet en seks måneders due diligence-periode, mulighed for at annullere handlen, hvis arkæologiske udgravninger bliver for dyre, og en byggepligt inden for to år. Det er den juridiske ramme, der dannede grundlaget for det tilbud, som siden førte til salget til GARBE Data Centers.

Skal gennemføre screening

Allerede i 2013 blev der gjort fund ved en arkæologisk forundersøgelse, og dele af området er siden blevet udgravet. På de resterende arealer skal Museum Lolland-Falster nu gennemføre en ny screening og oplyse en højestepris for eventuelle udgravninger, som kommunen betaler. Viser regningen sig for høj, kan Guldborgsund Kommune lade aftalen bortfalde.

Hvis der senere dukker nye fortidsminder op under jord- eller anlægsarbejdet, gælder museumsloven, men udgifter, forsinkelser og driftstab erstattes ikke af kommunen.

Aftalen er betinget af flere forhold og giver køberen en periode til at undersøge både miljømæssige, tekniske og juridiske forhold, før en handel kan gøres endelig.

Investering på 20 milliarder kroner

Området fremstår i øvrigt som relativt byggeklar. Udbudsmaterialet peger på, at der ikke er registreret jordforurening på arealet, og de geotekniske undersøgelser beskriver faste jordlag og gode funderingsforhold. Det betyder, at der som udgangspunkt ikke ligger store tekniske eller miljømæssige benspænd i jorden. Lokalplanen gør dog opmærksom på, at området ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser, så grundvandsbeskyttelse skal tænkes ind i den videre udvikling. 

Den tyske datacenterudvikler GARBE planlægger et anlæg på omkring 35 hektar i Business Park Falster. Projektet er vurderet til en investering på omkring 20 milliarder kroner og ventes at skabe hundredvis af arbejdspladser under og efter byggeriet.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode