2026 kan blive et år, hvor kampen om arbejdskraft for alvor sætter rammerne for erhvervsudviklingen på Lolland, Falster og Sydsjælland. Store investeringer og nye virksomheder kræver ikke kun arealer og infrastruktur, men også de rette kompetencer. I FemernBusiness’ serie svarer erhvervsprofiler på de samme spørgsmål om, hvad der bliver afgørende, og hvor flaskehalsene opstår, i 2026.
Steen Frederiksen er direktør for UddannelsesCenter Sydøstdanmark. Han peger på uddannelse, opkvalificering og international arbejdskraft som afgørende faktorer, hvis erhvervslivet skal kunne udnytte de muligheder, der er på vej.
Hvad bliver de vigtigste drivkræfter for erhvervsudviklingen på Lolland, Falster og Sydsjælland i 2026?
- Uddannelse og et stærkt samarbejde bliver afgørende. Lokale virksomheder har brug for tilstrækkelig og velkvalificeret arbejdskraft, og som landsdelens største uddannelsesinstitution vil vi bidrage med de kompetencer, erhvervslivet efterspørger. Vores opgave er at skabe stærke uddannelser, der giver arbejdskraften de rette kompetencer, fordi mangel på kompetencer er en af de største flaskehalse for vækst.
Hvad er den største flaskehals for vækst i 2026, og hvad er det vigtigste greb til at løse den?
Fusionsdirektøren
Steen Frederiksen er direktør for UddannelsesCenter Sydøstdanmark (UCE), der er dannet ved sammenlægning af SOSU Nykøbing Falster og CELF. Han har tidligere været centerchef på Professionshøjskolen Absalon og har arbejdet i Guldborgsund Kommune.
- Manglen på arbejdskraft. Når virksomhederne ikke kan rekruttere den rigtige arbejdskraft, snævres mulighederne for vækst ind. Derfor står vi klar til at samarbejde med erhvervslivet om at klæde medarbejdere på med de kompetencer, virksomhederne efterspørger. Det handler især om faglært arbejdskraft og både om at uddanne unge og om at efteruddanne og opdatere kompetencer hos dem, der allerede er på arbejdspladsen.
Hvilke brancher eller typer virksomheder ser du bedst vækstmuligheder for i 2026, og hvad driver den vækst?
- Den teknologiske udvikling går hurtigt i mange brancher, blandt andet i byggeriet, industrien og på velfærdsområdet, og det øger behovet for nye kompetencer og opkvalificering. I byggeriet ser vi for eksempel stigende krav til bygningers energiforbrug og skærpede krav til håndtering af materialer som asbest, og der skal virksomhederne og medarbejderne kunne følge med.
Der kommer to industriparker til området. Hvilken betydning får de allerede nu for erhvervslivet, og hvad er det vigtigste, der skal falde på plads, før de bliver en reel gevinst?
- Vi er nødt til at tænke langsigtet om kompetencer i forhold til de to kommende store industriområder. En erhvervsuddannelse tager typisk 3–4,5 år, så vi skal have det lange lys på, hvis uddannelsestilbuddene skal understøtte den erhvervsudvikling, industriparkerne kan give mulighed for. Samtidig står vi over for befolkningsnedgang, og derfor er international arbejdskraft en del af løsningen. Det potentiale skal vi gribe, blandt andet med uddannelsesmuligheder, der også kan fungere for folk, der ikke taler dansk.
I næste uge kan du læse svarene fra Allan Aaskov, der er bankdirektør i Lollands Bank.
