Udvidelse af erhvervspark klar til godkendelse

Maribo Erhvervspark skal udvides med transporttunge erhverv.
Maribo Erhvervspark skal udvides med transporttunge erhverv.
Offentliggjort Sidst opdateret

Maribo Erhvervspark, der ligger lige ved afkørsel 48 på motorvej E47, skal udvides med transporttunge erhverv. Transporttunge erhverv er erhverv, der indebærer meget lastbiltrafik.

Sendt i høring i maj
Lokalplanforslaget blev, sammen med en miljøvurdering, sendt i høring i maj, og Lolland Kommune har modtaget seks høringssvar. På basis af høringssvarene er der foretages små administrative tilpasninger af lokalplanforslaget, men administrationen i Lolland Kommune vurderer ikke, at disse ændringer er så væsentlige, at en ny høring er nødvendig.

Placeringen lige ved motorvejsafkørslen bare 18 minutters kørsel fra Femerntunnellen gør Maribo Erhvervspark til et udviklingsområde med stort potentiale både lokalt, regional, nationalt og internationalt.

Behov for tung transport
Erhvervsparken satser derfor på at kunne tiltrække både lager-, logistik- og produktionsvirksomheder med et stort behov for tung lastvognstrafik. Det kræver en ny lokalplan for området, og den lokalplan er nu klar til godkendelse i Lolland Kommunes klima- teknik- og miljøudvalg.

I princippet kan ”transporttunge erhverv” dog, ifølge oplægget, dække over alt fra et revisionskontor med mange ansatte, der ankommer i bil, til en asfaltfabrik.

Indstilles til godkendelse
Af dagsordenen til klima- teknik- og miljøudvalgets møde mandag den 14. august fremgår det, at lokalplanen administrativt indstilles til godkendelse.

Første etape udsolgt
Hvis forslaget godkendes mandag, så skal den nye lokalplan, miljørapport og reviderede kommuneplan i fire ugers offentlig høring.

Første etape af Maribo Erhvervspark er allerede udsolgt, og blandt andet har den tyske ejendomsudvikler Peper & Söhne har sikret sig 55.000 kvadratmeter, der nu er klar til udlejning under navnet Hub 48 Maribo.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode