Vikima Seed oplever resultatfald, men står stærkt

Dårlig høst i 2023 har ramt frøproducenten hårdt

Direktør Kim Nielsen.
Offentliggjort Sidst opdateret

Frøproducenten Vikima Seed A/S har i det seneste regnskabsår oplevet et markant fald i resultatet sammenlignet med året før. Resultatet før skat lander på 11,1 millioner kroner i 2023/2024, hvilket er et betydeligt fald fra de 33,7 millioner kroner i 2022/2023. Årets resultat følger samme tendens og ender på 8,4 millioner kroner, hvor det året før lød på 26,2 millioner kroner.

Vikima Seed er blandt verdens førende firmaer indenfor frøproduktion. Så når landmænd rundt omkring i verden planter spinat i jorden, er der stor sandsynlighed for, at frøene kommer fra en mark på Sydhavsøerne. Herfra kommer frøene så til Vikima Seed udenfor Holeby, der sender grøntsags- og blomsterfrø ud på verdensmarkedet.

Det har været en virkelig god forretning, men årets regnskab er ikke så pænt, som det plejer at være. Høsten i 2023, som regnskabsåret dækker over, var nemlig virkelig dårlig. Og derfor blev der kun høstet omkring 40 procent af det, man normalt gør under ideelle forhold. Et tørt forår og en våd sommer er ikke det, der giver en god høst.

– Det er et resultat, der blegner i forhold til de tidligere år. Men det er samtidig et resultat, som jeg er utrolig stolt over. Faktisk mere stolt over end de år, hvor vi har tjent mange penge, siger direktør Kim Nielsen.

– Et plus på over 8 millioner er virkelig godt taget omstændighederne i betragtning. Der var på et tidspunkt, hvor jeg frygtede, at vi ville gå i nul.

Selv om der på baggrund af den dårlige høst var mindre at lave, besluttede Kim Nielsen og resten af ledelsen at beholde alle mand.

– Vi vidste, at hvis vi begyndt at sende folk hjem, ville vi mangle dem, når det kom til at gå godt igen, fortæller Kim Nielsen.

Og høsten i 2024 blev meget bedre, og det giver en solid tro på fremtiden.

Trods tilbagegangen fastholder Holeby-firmaet en solid økonomisk position. Egenkapitalen er steget til 255,3 millioner kroner mod 246,9 millioner kroner året før. Ledelsen fremhæver i regnskabet, at selskabet fortsat står stærkt, og at der er plads til at gennemføre langsigtede investeringer og strategiske tiltag.

                                                                                                                                                   

Nøgletal                      2023/2024        2022/2023

Bruttofortjeneste   18,9 mio. kr.     43,9 mio. kr.

Resultat før skat     11,1 mio.  kr.      33,7 mio. kr.

Årets resultat           8,4 mio. kr.        26,2 mio. kr.

Egenkapital              255,3 mio. kr.    246,9 mio. kr.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode