Opdateret 26-10-2022, 09:41 med rettelse. Det er Boskalis, der har udviklet NINA-programmet – ikke Van Oord, som vi først skrev.
Opgjort per oktober 2022 har FBC (Fehmarn Belt Contractors) kørt på i 2,3 millioner mandetimer uden alvorlige arbejdsulykker. I løbet af hele byggeprojektet indtil videre har der kun været en enkelt. FBC kategoriserer en alvorlig arbejdsulykke som en hændelse, der gør medarbejderen ude af stand til at arbejde i 24 timer eller mere efter ulykken.
No Injuries No Accidents
”Hemmeligheden” bag den positive statistik hedder NINA og er ikke spor hemmelig. Faktisk er det det første man ser, når man besøger FBC i de midlertidige kontorer i Rødbyhavn. Her står der store roll-ups og er ophængt plakater med NINAs (No Injuries No Accidents) grundregler.
De fem værdier
NINA beror på fem værdier og fem regler. Værdierne er: Alle er ansvarlig for sin egen sikkerhed. Alle har pligt til at kontakte kolleger i forhold til arbejdssikkerhed. Alle har pligt til at skride ind, hvis de bliver opmærksomme på usikre arbejdsforhold – og om nødvendigt stoppe arbejdet. Alle har pligt til at tage positivt imod feedback om deres personlige adfærd i forhold til arbejdssikkerhed – lige meget hvilken rang eller position, man har. Alle har pligt til at indrapportere alle sikkerhedshændelser – også ”tæt på”-hændelser, der faldt heldigt ud, så andre er informeret og man kan lære af episoderne.
De fem regler
De fem regler er: Der skal laves en risikovurdering af alle projekter, fartøjer eller lokationer. Der skal indhentes tilladelse for at udføre højrisiko-arbejde. Der skal laves risikoanalyse for risikabelt ikkerutine-arbejde. Alle skal holde sig orienteret om risici og kontrolforanstaltninger. Alle skal være klar til opgaven og bære det foreskrevne beskyttelsesudstyr.
NINA siden 2010
NINA-programmet blev udarbejdet af Boskalis tilbage i 2010. Siden programmet blev sat i værk, har rederiet oplevet et betydeligt fald i tabt arbejdstid som følge af ulykker.
Opgør med nulfejlskultur
Programmet kan på nogle områder sammenlignes med arbejdet med sikkerhed indenfor luftfart og sundhedsvæsenet. Her var der for år tilbage en udtalt ”nulfejlskultur”, hvor man ikke accepterede, at der blev begået fejl overhovedet. Derfor var fejl eller såkaldte ”near misses” heller ikke noget, man snakkede om, fordi det kunne medføre repressalier for den enkelte medarbejder eller der blev set skævt til ”sladrehanke”. Opgøret med nulfejlskulturen fik dengang positiv indflydelse både på flysikkerheden og på mængden af såkaldt ”utilsigtede hændelser” i sundhedsvæsenet, hvor patienter fik det dårligere eller ligefrem døde af den behandling, de blev udsat for.
