Kommunen tager ved lære af Femern-konsortier ved rekruttering

Borgmester Holger Schou Rasmussen (S) fra Lolland Kommune har taget ved lære af de internationale konsortier på Femern-byggeriet.
Borgmester Holger Schou Rasmussen (S) fra Lolland Kommune har taget ved lære af de internationale konsortier på Femern-byggeriet.
Offentliggjort

Lolland Kommune har lært noget af Danmarkshistoriens største anlægsprojekt og Nordeuropas største byggeplads: Hvis man skal rekruttere kvalificeret arbejdskraft, så skal man bruge udenlandske rekrutteringsbureauer. Det fortæller Lollands borgmester, Holger Schou Rasmussen (S):

Lolland løber tør først
– Vi kunne se allerede tilbage i 2015-2016, at Lolland Kommune ville blive en af de kommuner, der først løb tør for kvalificeret arbejdskraft på sundheds- og plejeområdet. Efterhånden som Femernprojektet kom i gang, kunne vi også se, at de udenlandske konsortier kom med udenlandsk arbejdskraft, og den idé har vi taget til os, siger Holger Schou Rasmussen.

Første december vil man så kunne se det første konkrete resultat af den indsats. Her ankommer nemlig de første ti nye kommunale medarbejdere rekrutteret i Spanien via internationale rekrutteringsbureauer. Inden afrejsen til Danmark har de modtaget et intensivt online-kursus i dansk, og det skal følges op med et ophold på sprogskole umiddelbart efter ankomsten til Lolland.

Det er medarbejdere til sundheds- og plejesektoren, det allerede er begyndt at knibe med i Lolland Kommune, og det problem bliver kun større i fremtiden.

International skole
Borgmester Holger Schou Rasmussen lægger vægt på, at et internationalt rekrutteringsbureau ikke alene kan skaffe eksempelvis sydeuropæisk arbejdskraft til ledige danske stillinger:

– Vi har jo noget at tilbyde i form af en international folkeskole, så en børnefamilie kan se et perspektiv i rykke til Lolland, siger han.

Danske ledige forrest
Holger Schou Rasmussen understreger dog, at ledig dansk arbejdskraft kommer forrest i køen, når de kommunale jobs skal besættes:

– Selvfølgelig gør vi en stor efteruddannelsesindsats, og vi samler de lokale ledige op først, fortæller Holger Schou Rasmussen.

Dem er der bare ikke så mange af mere, da Femernbyggeriet stort set har støvsuget hele arbejdsmarkedet på Sydsjælland og Lolland-Falster. Og det har altså fået Lolland Kommune til at se nærmere på, hvordan man kan hente fremtidens medarbejdere i udlandet.

Nettotilflytning til Lolland
Nye tal fra Danmarks Statistik viser også, at Lolland Kommune faktisk oplevede netto tilflytning i tredje kvartal i år. Institut for Fremtidsforskning har kigget på de tal, og kan ikke umiddelbart konkludere, at det er Femern, der trækker:

– Vi kan ikke se på tallene, hvorfor folk flytter. Men vi kan se, at det gør de. Og normalt er tredje kvartal der, hvor de unge flytter fra provinsen til de større byer for at starte på studiet, men det har åbenbart ikke været tilfældet for Lolland. Så vi kan ikke udelukke, at de vælger at blive for at arbejde på Femernforbindelsen, siger futurist og fremtidsforsker Jesper Bo Jensen fra Institut for Fremtidsforskning.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode