Lettere adgang til udenlandsk arbejdskraft glæder Dansk Industri

Dansk Industri hilser nye regler for udenlandsk arbejdskraft velkommen.
Dansk Industri hilser nye regler for udenlandsk arbejdskraft velkommen. Foto: DI
Offentliggjort Sidst opdateret

Frem mod 2030 vil der ifølge en COWI-rapport hvert år være brug for omkring 30.000 flere medarbejdere, hvis Danmark skal i mål med 70 procentsmålsætningen. Derfor er torsdagens vedtagelse af ændringer i udlændingeloven, der gør det lettere at ansætte internationale medarbejdere, et vigtigt skridt for at løse samfundets problemer med at skaffe arbejdskraft.

– Ros til regeringen, ros til partierne bag det brede forlig. Internationale medarbejdere er af meget stor værdi for Danmark og for den grønne omstilling, og jeg tager hatten af for, at politikerne tager fat i mange håndtag for at lette adgangen til international arbejdskraft, siger adm. direktør i DI Sandahl Sørensen.

Nødvendig for fremtiden
DI-direktøren understreger, at vedtagelsen af den ny lov er nødvendig for Danmarks fremtid.

– Politikerne tager med loven første livtag med det store problem på arbejdsmarkedet. Internationale medarbejdere har i mange år stået for væksten på det danske arbejdsmarked og en meget stor del af Danmarks økonomiske vækst, og jeg vil påstå, at det ville være en stopklods for Danmarks grønne omstilling, hvis reglerne for ansættelse af internationale medarbejdere ikke blev lettet, siger Lars Sandahl Sørensen.

12 procent udlændinge
Ud af 100 lønmodtagere i Danmark har 12 af dem nu et andet pas end dansk. I efteråret 2022 rundede det danske arbejdsmarked 300.000 internationale fuldtidsbeskæftigede – det er mere end en fordobling siden 2008.

De vigtigste ændringer med den nye lov er, at beløbsgrænsen sænkes til 375.000 kroner. Det kan hjælpe virksomhederne med at rekruttere især mere faglært arbejdskraft. Flere SMV’er kan herudover blive certificeret til at rekruttere international arbejdskraft fra ikke-EU-lande hurtigere og lettere. Og internationale studerende, der færdiggør en uddannelse i DK, får nu 3 års jobsøgning i stedet for de nuværende 6 måneder.

Letter adgangen
– Det er rigtig positivt, at aftalen regulerer rigtig mange områder for at lette adgangen til internationale medarbejdere. Det kommer ikke kun virksomhederne, men hele samfundet til gode. Generelt flere medarbejdere til rådighed på arbejdsmarkedet vil også afhjælpe manglen på medarbejdere i det offentlige, siger Lars Sandahl Sørensen.

Problem i hele Europa
Manglen på arbejdskraft er den samme i de fleste europæiske lande. I Polen, Rumænien og Tyskland, de tre lande, Danmark rekrutterer mest fra, er der udsigt til fem millioner færre personer i den arbejdsdygtige alder om syv år.

– Danmark er ikke alene om at mangle arbejdskraft – både ufaglærte, faglærte og specialister – i de kommende år til at bevare velstand, udvikle vækstmuligheder og gennemføre den grønne omstilling. Og det bliver i de kommende år sværere at rekruttere fra ikke-EU-lande i Danmarks nærområde. Konkurrencen er hård, og Danmark må yde en ekstra indsats for at tiltrække den nødvendige arbejdskraft, siger Lars Sandahl Sørensen.

Vil have gang i samtale
De nye regler træder i kraft den 1. april. Men allerede nu ser DI-direktøren frem mod næste skridt.

– Regeringsgrundlaget har mere i ’støbeskeen’ om international arbejdskraft. Det håber jeg, at regeringen vil præsentere hellere før end siden. Så kan vi eksempelvis rydde nogle af de eksisterende benspænd vedrørende international arbejdskraft af vejen. Lad os eksempelvis begynde en samtale om det eksisterende bankkontokrav, siger Lars Sandahl Sørensen.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode