Ny analyse: Politikerne forfordeler tekniske erhvervsuddannelser

Procesoperatøruddannelsen er en af de erhvervsuddannelser, der er blevet udsultet siden 2015. Andreas Madsen (th) er procesoperatørelev hos FLC og under uddannelse på erhvervsskolen CELF.
Procesoperatøruddannelsen er en af de erhvervsuddannelser, der er blevet udsultet siden 2015. Andreas Madsen (th) er procesoperatørelev hos FLC og under uddannelse på erhvervsskolen CELF.
Offentliggjort Sidst opdateret

Et hullet system, der ikke i tilstrækkelig grad kompenserer for stigende priser og lønninger, har betydet, at næsten alle erhvervsskoler har mistet, hvad der svarer til ca. 1,5 mia. kr. siden 2015. SOSU-uddannelserne er gået fri, fordi politikerne har valgt at prioritere dem. Det viser en analyse fra SMVdanmark.

Tilskud modsvarer ikke prisstigningerne
Priserne på materialer, papir, kuglepenne, lønninger og alt muligt andet, der skal til for at drive en skole, stiger. Men det tilskud per elev, som erhvervsskolerne har modtaget hvert år siden 2015, modsvarer slet ikke prisstigningerne.

Det er stærkt problematisk, at uddannelser som struktør, murer og svejser udsultes økonomisk i en tid, hvor alle skriger på flere faglærte, mener SMVdanmark. Organisationen for små og mellemstore danske virksomheder efterlyser nu et økonomisk løft til erhvervsuddannelserne.

Dybt problematisk
Thomas Gress, seniorøkonom i SMVdanmark, er bekymret for, hvad det betyder for mulighederne for at uddanne flere, dygtige faglærte.

– Vi står over for en massiv mangel på faglærte i fremtiden. De næste ti år forsvinder der 80.000 faglærte, uden at nogen erstatter dem, så vi er stærkt afhængige af, at vi uddanner mange flere. Men når man mister mellem syv og ni procent af budgettet, og derfor skal finde besparelser, så vil det næsten med sikkerhed gå ud over kvaliteten af uddannelserne. Eleverne får måske ikke de rigtige materialer, eller maskinen der er gået i stykker, bliver ikke repareret hurtigt nok. Det gør det mindre lærerigt og sjovt at uddanne sig, og så får vi ikke flere til at søge erhvervsskolerne. Det er dybt problematisk, siger han.

Kompenseres kun 93 procent
For hver gang priser og lønninger er steget 100 kroner siden 2015, har langt de fleste skoler kun modtaget 91-93 kroner i kompensation. Så reelt er der år for år blevet færre penge at drive erhvervsskole for. Det er sket for 108 ud af 111 erhvervsuddannelser.

– Samtidig med at alle er enige om, at vi har stærkt brug for flere håndværkere til den grønne omstilling og energieffektivisering, så udsulter man erhvervsuddannelserne. Det er helt uforståeligt, og politikerne svigter, når de reelt skærer erhvervsskolernes budgetter år for år, siger Thomas Gress.

Brug for 2,5 milliard kroner
SMVdanmark opfordrer til, at der indkaldes til politiske forhandlinger om erhvervsuddannelserne.

– Vi mener, at der skal tilføres 2,5 milliarder kroner til det her område. 1,5 milliard til at lukke det hul, som der er opstået gennem flere år, og én milliard til et kvalitetsløft. Og det kan kun gå for langsomt, siger Thomas Gress.

SOSU-uddannelserne ser godt ud i pressen
Han mener, at politikerne tydeligvis godt kan, hvis de vil, for SOSU-uddannelserne har, som de eneste, fået ekstra penge i form af et økonomisk løft på 6,4 procent af taxametertilskuddet.

– Politikerne har prioriteret de uddannelser, formentligt også for at se godt ud i pressen og over for vælgerne, når der har været historier om svigt og manglende pleje på plejehjem og i hjemmeplejen, siger Thomas Gress.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode