Transportministeren følger Femernsund-arbejde tæt

Transportminister Thomas Danielsen (V) besøgte i sidste uge Femernbyggeriet i Rødbyhavn. Han er i tæt dialog med sin tyske kollega om fremdriften i det tyske baglandsarbejde.
Transportminister Thomas Danielsen (V) besøgte i sidste uge Femernbyggeriet i Rødbyhavn. Han er i tæt dialog med sin tyske kollega om fremdriften i det tyske baglandsarbejde. Foto: Femern A/S.
Offentliggjort Sidst opdateret

Som FemernReport tidligere har beskrevet, kniber det med fremdriften i de tyske baglandsarbejder. Den gamle Femernsundbro har kun et enkelt jernbanespor og et vejspor i hver retning. Dermed risikerer Femernsund at blive en flaskehals for hele korridoren fra Skandinavien til Sydeuropa.

Femernsund tunnel ikke nævnt i statstraktat
Derfor følger det danske transportministerium det tyske arbejde tæt. I statstraktaten mellem Danmark og Tyskland står der, at de to lande hver især er forpligtet til at sikre forbindelserne frem til Femer Bælt tunnelen. En ny Femernsund tunnel er dog ikke specifikt nævnt i traktaten, oplyser Transportministeriet i en mail til FemernReport.

Tidsplanen ”særligt udfordret”
”Tidsplanen for tunnelen er ifølge det oplyste fra Tyskland særligt udfordret, da projektet er teknisk og naturmæssigt vanskeligt, da Femern Sund er lavvandet, og der er Natura 2000-områder omkring øen Femern. Ifølge Transportministeriets oplysninger opererer man fra tysk side med en plan B, hvis Femern Sund-tunnelen ikke står klar i 2029. Planen indebærer, at den gamle Femern Sund-bro forstærkes, og at jernbanen på broen bliver elektrificeret. Det skulle betyde, at persontog kan køre via Femern Bælt. Derimod er det aktuelt uvist, om broen vil kunne holde til godstog,” skriver transportministeriet.

Holder løbende møder med tysk kollega
Transportminister Thomas Danielsen skriver ligeledes i et skriftligt svar, at det danske transportministerium løbende holder mød sine tyske kolleger om projektet:

– Femern Bælt-projektet er et uhyre vigtigt projekt for Danmark, Tyskland og hele Europa. Det gælder ikke mindst for den internationale jernbanetransport. Derfor støtter EU projektet finansielt. Vi følger løbende udbygningen af såvel de tyske landanlæg som den nye tunnel under Femern Sund. Jeg drøfter tidsplanen med min tyske kollega, når vi mødes, og sagen drøftes på halvårlige dansk-tyske embedsmandsmøder om Femern Bælt-projektet, skriver transportminister Thomas Danielsen (V).

Første spadestik til december
Ifølge transportministeren er der dog tegn på, at der er ved at ske noget:

– Jeg har noteret mig, at anlægsarbejdet med de tyske vejlandanlæg er påbegyndt, og at Deutsche Bahn i december 2023 afholder første spadestik for anlægsarbejdet med de tyske banelandanlæg, skriver Thomas Danielsen i et mailsvar til FemernReport.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode