Voksne vil gerne være lærlinge

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (Soc. dem.). PR-foto.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (Soc. dem.). PR-foto.
Offentliggjort Sidst opdateret

Generelt kniber det for erhvervsskolerne at skaffe alle de lærlinge og faglærte, der er brug for. Men et lyspunkt er voksenlærlingeordningen. Siden 2019 er antallet af voksenlærlinge eksploderet. Især blandt de ledige har ordningen været populær.

Stigning på 81 procent
Antallet af personer, der er påbegyndt et voksenlærlingeforløb, er på et historisk højt niveau. I første halvår 2022 var 4.330 personer fra enten ledighed eller beskæftigelse gået i gang med et voksenlærlingeforløb, mens der i 1. halvår af 2019 var 2.390 påbegyndte forløb – svarende til stigning 81 pct. For gruppen af ledige er tallet steget fra 1.089 til 3.019.

Skal være over 25 år
Voksenlærlingeordningen benyttes generelt set af ufaglærte og faglærte ledige og ufaglærte beskæftigede, der ønsker at uddanne sig inden for social- og sundhedsuddannelserne samt til elektrikere og tømrere. En voksenlærling er en person over 25 år, der gennemfører et lærlingeforløb med skiftevis skole- og praktikperioder. Voksenlærlingeordningen giver virksomheder mulighed for tilskud til lønnen i praktikperioderne.

Ledighedskrav lempet
Kravet om forudgående ledighed er blevet lempet fra seks til tre måneder fra august 2020 til og med 2021 med Aftale om styrket opkvalificering fra 2020, og med trepartsaftale om mangel på arbejdskraft sidste år blev forsøget forlænget til udgangen af i år.

Kæmpe samfundsudfordring
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:

– Som samfund står vi med en kæmpe udfordring med at skaffe nok kloge hænder. Mange virksomheder har svært ved at skaffe den nødvendige faglærte arbejdskraft. Derfor er jeg rigtig glad for at se, at der også i 2022 er utrolig mange ledige, som starter et voksenlærlingeforløb.

Ledige bliver faglærte
– For mig viser det, at regeringens politik virker. Vi har blandt andet lempet lediges adgang til ordningen, så flere ledige kan prøve kræfter med en arbejdsplads og faglært uddannelse. Det har gjort en forskel både for den enkelte og for virksomhederne, siger Peter Hummelgaard.

– Det glæder mig, at ledige særligt benytter sig af ordningen til at uddanne sig til SOSUere, elektrikere og tømrere. Det er alle faggrupper, som der virkelig bliver efterspurgt i øjeblikket. Det vidner bare om, at det her er en ordning, der er med til at afhjælpe rekrutteringsudfordringerne, siger beskæftigelsesministeren i en pressemeddelelse.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode