Nuludledning fra bybusser i 2030 og 90 procent lavere udledning fra lastbiler i 2040. Europa-Kommissionen foreslog tirsdag ambitiøse udledningsmål for nye, tunge køretøjer. Lastbiler, bybusser og fjernbusser står for over seks procent af EU’s samlede drivhusgasudledning og for mere end 25 procent af udledningen fra vejtransport. Derfor spiller sektoren en afgørende rolle for at nå EU’s klimamål.
Mere transport – mindre udledning
– Efterspørgslen på transport stiger støt, og samtidig skal drivhusgasudledningerne ned. Dette ambitiøse forslag skal sikre, at der er plads til begge dele, siger repræsentationschef for Europa-Kommissionen i Danmark Per Haugaard i en pressemeddelelse.
Forslaget fra Europa-Kommisionen lægger op til strengere regler for næsten alle nye tunge køretøjer sammenlignet med 2019-niveauerne. Det betyder, at nye køretøjer skal leve op til 45 procent lavere udledning fra 2030, 65 procent lavere udledning fra 2035 og i 2040 skal udledningen fra de tunge køretøjer være 90 procent lavere end i 2019.
Et Europa uden fossile brændsler
Kommissionen foreslår også, at alle at nye bybusser skal være udledningsfrie fra 2030, hvilket blandt andet vil forbedre luftkvaliteten i byerne.
Forslaget vil være et skridt i den rigtige retning for energiomstillingen, da det vil mindske efterspørgslen på fossile brændstoffer og gøre EU’s transportsektor mere energieffektiv.
– Den offentlige transport er rygraden i en moderne by, og busser uden udledninger er ikke bare gode for klimaet, de gavner også luftkvaliteten og sundheden, udtaler Per Haugaard.
Lavere brændstofomkostninger
Europæiske transportoperatører og -brugere kan med forslaget se frem til lavere brændstofomkostninger, når der sikres en bredere anvendelse af mere energieffektive køretøjer. Det er helt på linje med den europæiske grønne pagt (European Green Deal) og RePowerEU.
Elektriske lastbiler og køreledninger
En metode, der kan nedbringe CO2-udledningerne massivt, er elektriske lastbiler og fjernbusser, der forsynes med strøm fra køreledninger over motorvejenes højre spor.
Vejdirektoratet har fået tre millioner kroner til at undersøge, om der er basis for at montere køreledninger på motorvejen fra Femernforbindelsen til Øresundsforbindelsen. Det vil i givet fald være et anlægsprojekt i milliardklassen, skriver Licitationen.
50 kilometer på batteri
Umiddelbart er der ikke i Femernprojektet lagt op til, at der skal være kørestrøm i motorvejsdelen af Femerntunnelen. Men det er heller ikke strengt nødvendigt – selv hvis idéen om elektriske lastbiler og busser gennemføres. De elektriske køretøjer skal nemlig forsynes med et batteri, der oplades via køreledningerne under kørslen. Batteriet kan sikre 50 kilometers kørsel uden kontakt til ledningerne, og således vil man uden videre kunne køre de 18 kilometer gennem Femerntunnelen uden adgang til kørestrøm, skriver Licitationen.
