Fire internationale konsortier prækvalificeret til jernbanekontrakt

Femern A/S prækvalificerede mandag fire internationale konsortier til den såkaldte TTC (Tunnel Trac and Catenary)-kontrakt på jernbanen i Femerntunnelen.
Femern A/S prækvalificerede mandag fire internationale konsortier til den såkaldte TTC (Tunnel Trac and Catenary)-kontrakt på jernbanen i Femerntunnelen. Illustration: Femern A/S
Offentliggjort Sidst opdateret

Femern A/S har udpeget de fire konsortier, der skal kæmpe om den sidste store kontrakt på byggeriet af Femern Bælt-tunnelen til Tyskland. Det drejer sig om anlæg af en jernbanestrækning på i alt 25 kilometer med kørestrøm og med fokus på klimavenlige løsninger. Det skriver Femern A/S i en pressemeddelelse. Opgaven er udbudt med en forventet samlet tilbudspris på omkring 1,5 mia. kr.

Ni havde ansøgt
I alt havde ni store konsortier søgt om at blive prækvalificeret til at byde på opgaven. Heraf er nu fire konsortier udvalgt til det videre forløb frem mod en endelig tildeling af opgaven. To af de selskaber, der deltager i konsortierne, er allerede ”gamle kendinge” på Femernprojektet. Blandt de prækvalificerede findes nemlig danske Aarsleff, der allerede er med i FLC-konsortiet, og spanske Cobra, der er en del af FTC-konsortiet.

De fire prækvalificerede konsortier er:

PORR (Østrig, Tyskland)

TSO – Swietelsky (Frankrig, Østrig)

Aarsleff Rail – Rhomberg (Danmark, Østrig)

ACSA – Cobra (Spanien)

Krævede dokumenteret erfaring
De fire udvalgte konsortier opfylder alle prækvalifikationens krav om blandt andet dokumenteret erfaring, i form af for eksempel erfaring med jernbanesikkerhed og overholdelse af CSR-relaterede krav.

– Vores mål er at levere en klimaneutral jernbane i drift og bidrage til den grønne omstilling af transportsektoren. Vi har nu i skarp konkurrence fundet de fire konsortier med de stærkeste kort på hånden til at byde på opgaven og levere en jernbane, som både under anlæg og i drift har fokus på klimavenlige løsninger, siger Kirsten Christensen, der er kontraktdirektør i Femern A/S med ansvar for jernbaneinstallationerne, i pressemeddelelsen.

Tosporet jernbane med køreledninger
Opgaven – den såkaldte TTC-kontrakt (Tunnel Track and Catenary) – omfatter en tosporet jernbane og køreledninger bygget til 200 km/t, hvoraf cirka 19 kilometer ligger i forbindelse med tunnelen og cirka seks kilometer ligger uden for tunnelen på dansk og tysk side.

Skal være klimavenligt
I det endelige udbud vil Femern A/S lægge vægt på pris, metoder og organisering, der minimerer risikoen i udførelsen, og løsninger, der adresserer de svære pladsforhold i tunnelen. Der stilles også krav om, at entreprenøren udfører arbejdet på en klimavenlig måde – herunder med en klar målsætning for udledningen af CO2 i byggeperioden.

Solidt fundament
Udbuddet gennemføres som udbud med forhandling, og med de fire konsortier på plads, kan dialogen nu gå i gang med hver enkelt bydende, oplyser Kirsten Christensen.

– Vi har med de fire deltagere et solidt fundament for den videre konkurrence om kontrakten, og vi ser frem til at indgå i en tæt og grundig dialog. Vi forventer at få præsenteret tekniske løsninger, der er i det absolutte førerfelt i jernbanesektoren, siger Kirsten Christensen. Femern A/S forventer at modtage de endelige tilbud fra de bydende i midten af 2024. Kontrakten vil derefter kunne blive tildelt senest i starten af 2025 med opstart kort tid efter.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode