Den grønne omstilling er ikke længere et særskilt klimapolitisk spor. Den er blevet en del af den økonomiske konkurrence om investeringer, arbejdspladser og nye industriklynger. Kommuner med adgang til store mængder grøn strøm står stærkere, når kapital og virksomheder vælger placering. Den logik har i flere år arbejdet til Lollands fordel. Kommunen har haft en sjælden styrkeposition som energikommune, og grøn strøm har været et konkret trækplaster i arbejdet med at tiltrække nye, energiintensive investeringer. Det er den position, der nu er blevet sat på spil med med nye politiske signaler og en konstituering i Lolland Kommune, der netop bygger på modstanden mod den grønne omstilling.
Hvad der er sket, er i sig selv enkelt. European Energy har haft tre store solcelleparker i proces ved Tryghuse, Torpevej og Holeby. Projekterne har mødt voksende lokal modstand med argumenter om landskab, natur, nabogener og jord. Modstanden har været politisk effektiv, og den har efter kommunalvalget samlet sig til et byrådsflertal imod parkerne. Det betyder, at de tre konkrete anlæg nu bliver droppet. I praksis er det den lokale modstand, der har væltet den kommunale del af projektet, og det er afgørende, fordi solcellerne ikke var et løsrevet VE projekt. De var udviklet af European Energy som strømgrundlag for samme selskabs planlagte Power-to-X anlæg i Nakskov.
Et næsten sikkert farvel
Power-to-X er den del af den grønne industri, hvor strøm bliver til nye brændstoffer og kemiske produkter, der simpelt forklaret er grøn brændstof. Det er det, der gør PtX anlæg eftertragtede. De omsætter lokal grøn strøm til et produkt, der kan sælges globalt. Men hele forretningsideen afhænger derfor af stabil adgang til vedvarende energi tæt på anlægget.
Dermed hænger nej og konsekvens uløseligt sammen. Når European Energys solcelleparker bortfalder, bortfalder også den energiplan, som Power-to-X projektet skulle bygges på. En investering i den størrelsesorden kan ikke realiseres uden sikker, lokal og langsigtet adgang til grøn strøm i industriel skala. Det er derfor rimeligt at konkludere, at Power to X anlægget i Nakskov også falder bort, når strømgrundlaget er fjernet politisk.
Rambøll har regnet på det
Rambølls udgav i sidste uge en national analyse af samfundsværdien af vedvarende energi. Her dokumenterer de værdien af at VE projekter opstår i flere lag, som typisk forstærker hinanden over tid.
Første lag er de direkte effekter. Store anlæg giver store investeringer, mange årsværk i anlægsfasen og efterfølgende drift. Rambøll beregner, at 1 gigawatt solenergi skaber omkring 900 mio. kr. i værditilvækst og op mod 1.800 årsværk i anlæg og drift. De tre parker på Lolland svarer samlet til cirka 2 gigawatt. Når de droppes, forsvinder milliardværdier og tusindvis af årsværk fra kommunens udviklingsspor.
Andet lag er de indirekte effekter. VE projekter driver lokale værdikæder. Entreprenører, installatører, rådgivere, transport, havne og serviceerhverv får ordrer både under anlæg og i driften.
Tredje lag kan man kalde afledte forbrugseffekter. Når der kommer flere jobs og mere aktivitet, bruger folk flere penge lokalt. Det giver ekstra omsætning i butikker, restauranter og andre servicefag. Det er ikke en særskilt branchegevinst, men en naturlig følge af, at store projekter løfter beskæftigelsen.
Fjerde lag er de strukturelle effekter. Rambøll peger på, at kommuner med stor VE kapacitet over tid opbygger erhvervsklynger og tiltrækker nye energiintensive virksomheder, tekniske kompetencer og specialiserede arbejdspladser. Det er her en kommune med lav skattekraft kan ændre sin økonomiske bane. Lolland er blandt de energikommuner Rambøll fremhæver som nøgler i den nationale udbygning, netop fordi kommunen allerede producerer store mængder grøn strøm og har plads til mere.
Risiko ved at vælge Lolland
Når solcellerne nu er droppet, rammer det derfor både kort og langt. På kort sigt mister lokale virksomheder anlægsopgaver og de følgeordrer, der normalt ligger i store energiprojekter. På mellemlangt sigt mister området et væsentligt fundament for en grøn leverandørkæde i hele området. På langt sigt svækkes muligheden for at opbygge den industrielle klynge, som var tænkt omkring Power-to-X, fordi den først opstår, når energifundamentet er etableret. Samtidig sender beslutningen et signal til investorer om, at store VE projekter på Lolland kan støde på politiske stopklodser. I en sektor hvor kapitalen er mobil, øger det risikoen ved at vælge Lolland fremover.
Power-to-X anlægget var planlagt som en investering på 2 til 3 milliarder kroner. Når de tre solcelleparker er væk, er også forudsætningen for den investering væk. Lolland mister dermed ikke kun tre solcelleparker, men en samlet grøn industrimulighed, som kunne have trukket arbejdspladser, underleverandører og varig erhvervsvækst til kommunen.
