Femern-forbindelsen har i årevis været landsdelens største
infrastrukturprojekt og trukket al politisk og offentlig opmærksomhed. Men en
anden og lige så vigtig udvikling, som har mindst lige så stor betydning, er
den grønne omstilling. På Lolland-Falster og Sydsjælland har omstillingen været
i gang i årtier, men nu er tempoet, skalaen og kompleksiteten på et helt nyt
niveau.
Allerede i 1990’erne rejste de første store vindmøller sig på Lolland, og siden har regionen været blandt de mest produktive i Danmark. Lolland, Vordingborg og Guldborgsund kommuner producerer i dag langt mere strøm, end de selv bruger. Forsøg med brint, tidlige biogasanlæg og energilagring har givet erfaring, der placerer området som energilaboratorium for resten af landet.
Erfaringen med vind og biogas har ikke kun handlet om teknologi, men også om forretning. Landbruget blev tidligt en del af energisystemet og viste, at grøn omstilling kan være økonomisk bæredygtig. Det er ikke tilfældigt. Landbruget har altid tilpasset sig vilkår og fundet nye måder at skabe afkast på. Biogasanlæg som det ved Abed, hvor roeaffald og husdyrgødning bliver til gas til sukkerfabrikkerne, viser hvordan energi og fødevareproduktion er smeltet sammen i ét system.
Banker og kommuner driver udviklingen
Bankerne er gået aktivt ind i omstillingen. Lollands Bank tilbyder finansiering af energiprojekter i samarbejde med Totalkredit, og SJF Bank har etableret Impagt Invest Sjælland sammen med Andel. Hos Sydbank har man en målsætning om at finansiere grøn omstilling for 10 milliarder kroner inden 2027. Når banker investerer direkte i teknologier og rådgiver landmænd om energiprojekter, skaber de ikke bare lån – de skaber markeder og kompetencer.
Kommunerne spiller samtidig en afgørende rolle. Lokalplaner i Lolland, Guldborgsund og Vordingborg har banet vejen for solceller og biogas, og strategierne omtaler energiprojekter som erhvervsudvikling, ikke kun klimapolitik. Power-to-x-planerne i Nakskov og Arcadia eFuels’ anlæg i Vordingborg er eksempler på, hvordan kommunerne aktivt arbejder for at tiltrække investeringer, der kan forankre ny industri lokalt.
Økonomiske brydninger og global konkurrence
Den grønne omstilling trækker milliarder til regionen, men kapitalen har sine egne logikker. Når Andel binder 3 mia. kr. i Ørsted-aktier for at fastholde sin ejerandel, styrker det langsigtet position, men reducerer på kort sigt midlerne til nye projekter. Her er konkurrencen hård og købet af de Ørsted-aktier betyder i værste fald, at der ikke er finansiering til den store solcellepark ved Grænge.
Og mens kapital og projekter venter, vokser presset på infrastrukturen. Et nyt elnet til Sydsjælland, Lolland og Falster er nu blevet godkendt som led i den politiske aftale om hurtigere udbygning af elnettet. Projektet har et budget på fem milliarder kroner og skal sikre, at nettet kan følge med den stigende produktion af grøn strøm fra sol og vind. Det kommer til at strække sig fra Køge til Eskilstrup på Nordfalster og Nørre Radsted på Lolland. Anlægsarbejdet ventes at begynde i 2028 og stå færdigt i 2033.
Men tidshorisonten viser, hvor svært det er at få infrastrukturen til at matche ambitionerne. I dag er fire ud af fem energiprojekter i Danmark forsinkede, og uden nye forbindelser risikerer regionen at blive et sted, hvor den grønne energi produceres hurtigere, end den kan anvendes. Det er en flaskehals, der ikke bare rammer investorerne – men hele idéen om Lolland-Falster som grøn frontløber.
Befolkningens modstand
Lokalt møder energiplanerne stigende modstand. Borgergrupper peger på, at store solcelleparker skæmmer landskabet, presser huspriserne og skader turismen.
Kommunerne står dermed i et krydspres: staten forventer mere produktion, investorerne presser på, men borgerne kræver hensyn til natur og lokalsamfund. Det har allerede ført til pauser i projekter og til nye diskussioner om placering, kompensation og lokale gevinster. Hvilket er gift for investorerne.
Kommunalvalg som lakmustest
I Guldborgsund Kommune er der i dag ikke flertal for at sætte nye vindmøller op. Det er en lokal beslutning med vidtrækkende konsekvenser. Uden vind kan balancen i energisystemet tippe, og regionen risikerer at blive for ensidigt afhængig af sol og biogas. Spørgsmålet er, om modstanden også vil brede sig til disse teknologier.
Det kommende kommunalvalg kan derfor blive en slags folkeafstemning om den grønne kurs. Kandidaterne bliver nødt til at forholde sig til, hvordan energiprojekter påvirker landskaber, huspriser og lokalsamfund – og samtidig til, hvordan kommunerne kan fastholde deres rolle som grønne frontløbere.
Hvis vælgerne sender et signal om stop for store projekter, kan det bremse investeringer, der allerede er planlagt. Og det kan sætte regionens position som grøn foregangslandsdel under pres. Omvendt kan et klart mandat til omstillingen give politikerne styrke til at holde fast, selv når modstanden er larmende.
Hensyn, investorer og overarbejde
Den grønne omstilling er ikke et nyt kapitel – men en fortsættelse. Regionen har været på forkant i årtier, men nu står den over for en større prøve: at kombinere lokale hensyn, globale investorer og et elnet på overarbejde.
Femern-forbindelsen skal forbinde landsdelen med Europa. Men det er energien, der skal holde hjulene i gang. Biogas, solceller og power-to-x er ikke kun klimapolitik – de er forretningsmodeller og et spørgsmål om overlevelse. For uden strøm og grøn energi vil virksomhederne søge andre steder hen.
Den grønne omstilling er derfor blevet Lolland-Falsters og Sydsjællands næste store slag. Ikke bare for klimaet, men for arbejdspladser, investeringer og identitet.
