Per Aarsleff Holding, der er Danmarks største entreprenørkoncern, løfter i sit nye regnskab risikovurderingen på Femern-forbindelsen. Under afsnittet om væsentlige finansielle risici skriver Aarsleff, at joint venture-risikoen er forøget i forhold til sidste år, fordi der er flere uafklarede punkter, blandt andet som følge af effekten af forholdene i den tyske miljøgodkendelse vedrørende Femern Bælt-projektet.
Joint venture-risiko handler om de store projekter, hvor flere entreprenører løser opgaven sammen i et konsortium. Fordelen er, at man kan dele opgaven og samle kompetencer, men risikoen er også fælles, hvis der opstår uenigheder om tid, økonomi eller forudsætninger, eller hvis en partner ikke kan levere som planlagt.
Aarsleff er en del af konsortiet Femern Link Contractors, FLC, som bygger de centrale dele af Femern-forbindelsen for bygherren Femern A/S, der er et statsligt selskab under Sund & Bælt. Aarsleff deltager blandt andet i den del af konsortiet, der arbejder med portal- og landanlæg, altså overgangen mellem land og tunnel.
Tyske miljøvilkår presser tempoet
Aarsleff uddyber ikke i regnskabet, hvilke konkrete punkter der er uafklarede. Men i projektet har de tyske myndighedsvilkår i længere tid været et centralt stridspunkt, fordi vilkårene kan begrænse arbejdet til søs og dermed påvirke både fremdrift og økonomi.
De tyske miljøkrav rummer blandt andet støjgrænser for arbejdet i og omkring Natura 2000-områder. Støjen overvåges, og hvis grænserne overskrides, kan arbejdet skulle ændres eller stoppes. I visse områder er der et såkaldt no spill-krav i dele af året, som betyder, at materiale fra marinearbejdet ikke må spredes, men skal opsamles. Samlet set kan den slags krav gøre arbejdet mere tidskrævende og mindre fleksibelt end den oprindelige planlægning.
Krav på 14,5 mia. kr.
Den øgede risikovurdering i Aarsleffs regnskab kommer samtidig med, at FLC og bygherren Femern A/S fortsat er i konflikt om økonomi og forudsætninger. FLC har rejst et krav på 1,95 mia. euro, svarende til 14,5 mia. kr., i ekstraudgifter. Kernen i kravet er, at konsortiet mener, at vilkår og restriktioner, herunder de tyske miljøkrav, ændrer de praktiske forudsætninger for arbejdet i en grad, som ikke var kendt, da kontrakterne blev indgået. Og dermed giver en forsinkelse og et krav om merbetaling.
Selv om Aarsleff altså vurderer risikoen i konsortiet højere end sidste år, peger der ifølge selskabet samtidig på et muligt næste skridt i den projektkritiske proces. Licitationen skriver, at Aarsleffs topchef Jesper Kristian Jacobsen i forbindelse med regnskabsfremlæggelsen sagde, at selskabet forventer at begynde nedsænkningen af tunnelelementer i begyndelsen af 2026. Det er to år efter planen.
