Under overfladen på Femern Bælt er der opstået en kæmpe konflikt om penge og ansvar. Entreprenørkonsortiet bag tunnelbyggeriet, Femern Link Contractors (FLC), kræver nu 1,95 milliarder euro (14,5 milliarder kroner) af bygherren, Femern A/S. Kravet fremgår af entreprenørens interne statusrapport, som FemernBusiness er i besiddelse af. Dermed kan den faste forbindelse til Tyskland ende med at blive væsentlig dyrere end planlagt.
En statusrapport er entreprenørens månedlige rapport til bygherren, hvor der redegøres for fremdrift, udfordringer og økonomi i projektet. Her fremgår det, at kravet knytter sig til arbejdet til søs, hvor entreprenøren mener, at de har haft forsinket adgang til tunnelrenden. Og uenigheden handler om de betingelser og restriktioner, der gælder for arbejdet på bæltet mellem Danmark og Tyskland.
Kravet er fremsat i forbindelse med den såkaldte Instructed Variation (VO-058), som blev sendt til bygherren 22. april 2024. Entreprenøren opgør kravet til 1,95 milliarder euro og vurderer, at forsinkelsen i arbejdet udgør 20 måneder. Kravet handler om, hvor meget de strenge tyske myndighedskrav, der først kom efter at de oprindelige kontrakter blev indgået, påvirker byggeriet. I kravet er der også nævnt en forsinket adgang til tunnelrenden.
Kim Haugbølle er seniorforsker ved Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet. Han forklarer, at der ligger et stort regnestykke og en stor konflikt bag tallet.
- Bag kravet ligger der beregninger på leje af udstyr, afskrivning på det udstyr man selv ejer og løn til medarbejdere. Og det løber hurtigt op, men fordi man kommer med et krav på 14,5 milliarder, betyder det jo ikke, at man får det.
Voldgift i anden sag
Kravet kommer samtidig med, at Femern-projektet i forvejen er præget af store økonomiske og juridiske uenigheder mellem bygherren og entreprenøren. I en anden sag har FLC fremsat et krav på 77 millioner euro i forbindelse med forsinkelser og ekstraomkostninger under coronapandemien. Den sag blev først behandlet af det fælles Dispute Resolution Board og er nu bragt videre til voldgift ved Det Internationale Handelskammer, ICC.
Uenigheden om de mange milliarder kan ende samme sted. Det er en tvist, der skal løses. Enten ved forhandlinger eller med en dommers hjælp.
- Hvis man ikke bliver enige, ender det nok til sidst i en voldgift. Det er som regel hurtigere end en retssag, men det tager stadig lang tid og koster virkelig mange penge, siger Kim Haugbølle.
14,5 milliarder kroner vil være en markant ekstraregning oveni projektets samlede anlægsbudget, der er på 55,1 milliarder kroner i 2015-priser, hvilket svarer til omkring 67 milliarder kroner.
Kasper Roug, medlem af Folketinget for Socialdemokratiet og valgt på Lolland, følger byggeriet tæt. Han efterlyser åbenhed.
– Det er vigtigt med åbenhed. Især hvis det viser sig, forbindelsen bliver meget dyrere end budgetteret. Vi bruger mange penge på blandt andet forsvar i disse år, og vi har ikke brug for ekstra milliardregninger, siger han.
Samtidig udtrykker han tillid til, at Femern A/S kan håndtere konflikten.
– Jeg har tillid til, at Femern A/S kan håndtere denne konflikt med FLC. Og at de orienterer det politiske system om sagen i det omfang, der er nødvendigt.
Uenighed om tidsplan
Hvem er hvem
Sund & Bælt: Ejet af staten og sørger for drift af de store broprojekter. Storebæltsbroen, Øresundsbroen og Femern Bælt-forbindelsen.
Femern A/S: Er den danske bygherre på projektet. 100 procent ejet af staten.
Femern Link Contractors: Et internationalt konsortium af en lang række firmaer. Blandt andet franske Vinci, hollandske BAM og danske Aarsleff. De bygger tunnelen og støber de enorme elementer.
Ud over de økonomiske krav er der også voksende uenighed om tidsplanen for byggeriet. Ifølge entreprenørens statusrapport forventer FLC, at det første tunnelelement tidligst kan nedsænkes i maj 2026. Vurderingen hænger tæt sammen med arbejdet på tunnelrenden, som ifølge entreprenøren hverken er klar eller godkendt.
FLC har afvist de data, som Femern A/S har leveret om rendens tilstand og har selv udført kvalitetstest. De vurderer, at renden ikke kan overdrages, før den såkaldte Trench Verification Protocol er gennemført. Først derefter kan arbejdet med at sænke de første tunnelelementer gå i gang. Femern A/S fastholder fortsat, at det første tunnelelement kan sænkes i år.
Siden projektets begyndelse har den officielle plan været, at forbindelsen skal stå klar i 2029. Den tidsplan har bygherren længe holdt fast i, selv om man har været langt bagud på flere af byggeriets milepæle. Femern A/S har meldt ud, at der vil komme en opdateret tidsplan, når de første tunnelelementer er sænket.
Hverken Femern A/S, Sund & Bælt, Femern Link Contractors eller transportminister Thomas Danielsen (V) ønsker at udtale sig i sagen.
