FOR ABONNENTER

Afgørende test for Femern-fartøj

Specialfartøjet skal godkendes, før første tunnelelement kan sænkes. Hele den videre fremdrift afhænger af, at nedsænkningen fungerer i praksis, og at tunnelrenden er klar.

IVY er udstyret med i alt 23 kilometer stålwire fordelt på 66 spil, der bruges, når elementet skal nedsænkes i tunnelrenden.Foto: Sund & Bælt
Offentliggjort Sidst opdateret

Specialfartøjet IVY 1 og 2, som skal sænke de 89 tunnelelementer til Femern Bælt-tunnelen, gennemgår i disse dage de afgørende test i Rødbyhavn. Uden en endelig godkendelse kan nedsænkningen ikke begynde.

Testene finder sted efter en lang periode med forsinkelser i nedsænkningsfasen. Arbejdet på havet er rykket markant, og hele projektets videre fremdrift afhænger nu af, at fartøjet fungerer i praksis.

I weekenden blev IVY for første gang koblet sammen med et færdigstøbt tunnelelement. De to pontoner ligger i arbejdshavnen ved tunnelfabrikken i Rødbyhavn med elementet spændt fast mellem sig. Ifølge Sund & Bælt er de indledende funktionstest gennemført som planlagt.

Den næste og mere afgørende del af prøverne bliver ballasttesten. Her tilføres elementet ekstra vægt svarende til den beton, der senere skal få det til at synke til bunds. IVY skal derefter sænke og hæve det tunge element kontrolleret som led i myndighedsgodkendelsen.

- IVY 1 og 2 er et helt unikt fartøj, som er bygget specielt til de tunnelelementer, der bruges til Femern Bælt-tunnelen. Det har taget længere tid end ventet at få det færdiggjort og testet. Nu er Femen Link Contracors tæt på at være i mål, så fartøjet kan blive godkendt til at spille hovedrollen i nedsænkningen, siger vicekontraktdirektør Lasse Vester, Sund & Bælt.

Hvis godkendelsen falder på plads, kan den første nedsænkning ske senere på foråret.

36 måneder på havet

Nedsænkningen er den mest komplekse og vejrfølsomme del af hele projektet. I hovedtidsplanen er der afsat 36 måneder til at sænke elementerne og derefter omkring 30 måneder til installationer og test, før tunnelen kan åbnes for trafik.

Da første element endnu ikke er på plads, ligger hele forløbet forskudt. Hvis nedsænkningen starter i foråret 2026, peger den oprindelige varighed på en åbning omkring fem et halvt år senere,  forudsat at tempoet kan holdes, og at nye stopklodser ikke opstår undervejs.

IVY er bygget specifikt til opgaven og er udstyret med 66 spil og i alt 23 kilometer stålwire. Systemet skal sænke elementerne ned i tunnelrenden i op til 40 meters dybde med millimeters præcision.

Tunnelrenden er næste usikkerhed

Selv med et godkendt fartøj er der fortsat en væsentlig usikkerhed: kvaliteten af tunnelrenden.

Hovedentreprenøren har i interne rapporter peget på markante afvigelser i dybde og jævnhed i de første strækninger. Ifølge entreprenørens målinger ligger bunden mange steder under det planlagte niveau, hvilket kræver ekstra udlægning af grus og skærver for at skabe et stabilt fundament.

Sund & Bælt har oplyst, at arbejdet med at tilpasse renden er i gang, og at afvigelserne kan håndteres. Lige nu arbejder man på, at få de første 650 meter af tunnelrenden gjort klar.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode