KUN FOR ABONNENTER

Bøderegn over vognmand: Det er urimeligt og latterligt

Nye regler resulterer i tusindvis af bøder trods korrekt betaling og tekniske problemer.

En ny vejafgift har resulteret i flere tusinde bøder.
Offentliggjort Sidst opdateret

En ny kilometerbaseret vejafgift har resulteret i en sand bøderegn til danske vognmænd. 

Det viser en aktindsigt fra ITD, brancheorganisationen for danske transport- og logistikvirksomheder, der har undersøgt antallet af bødeforlæg udstedt af Færdselsstyrelsen. Fra 9. til 14. januar blev der udskrevet ikke mindre end 2.978 bøder.

Seks er bøderne er landet hos Sax-Trans i Sakskøbing. Fordelt på to biler. For den samme forseelse. Og direktør Peter Flensted Rasmussen er ikke begejstret.

- Det er helt urimeligt og latterligt. Vi har brugt meget tid og mange penge på at installere det nødvendige udstyr i bilerne og uddanne vores folk i de nye regler.

En boks i lastbilen, der også fungerer som Brobizz, holder styr på hvor lastbilen er. Og hvor der skal betales afgift. Systemet fungerer sådan, at en lampe lyser rødt i lastbilen, hvis systemet ikke er aktivt. Og grønt hvis det er. Og rødt lys udløser automatisk en bøde. 

- Hvis man bare går det mindste op i trafiksikkerhed, kan man se, at det der er helt gak-gak. Jeg kommer aldrig til at sige til mine chauffører, at de skal holde øje med en rød lampe og ikke vejen.

Bøderne er på 4.500 kroner per styk. Og regningen på 27.000 er betalt. Men bøderne er også anket. Og Peter Flensted regner med, at få medhold og pengene retur.

- Enhver kan se, at vi har styr på det og følger reglerne. Så jeg regner med, at få de penge tilbage.

Mindre CO2

Den kilometerbaserede vejafgift blev indført som en del af den grønne omstilling af transportsektoren. Afgiften gælder for lastbiler over 12 ton og beregnes ud fra køretøjets miljøklasse og antal kørte kilometer på det danske vejnet. Formålet er at reducere CO₂-udledningen ved at tilskynde vognmænd til at investere i mere miljøvenlige lastbiler samt at skaffe finansiering til infrastrukturprojekter. Kritiske røster i branchen har dog påpeget, at afgiften rammer transportsektoren hårdt og skaber administrative udfordringer for vognmændene.

Hos ITD har man set eksempler på bøder til vognmænd, der har betalt vejafgiften korrekt, samt bøder udstedt til køretøjer, som vognmændene ikke længere ejer.

Bødetaksten ligger i øjeblikket på 4.500 kr. pr. 24 timer, men regeringen planlægger at fordoble beløbet til 9.000 kr, når alt er indfaset.

- Det her er voldsomt. Vi ved fra vores gennemgang af de bøder, vi har fået tilsendt, at mange bøder er uretmæssige eller skyldes tekniske problemer. Det her viser tydeligt, at der er noget helt galt. Et snit på næsten 600 bøder om dagen er helt ude af proportioner, siger formand for ITD John Agervig Skovrup.

Det er Sund & Bælt, der drifter og har implementeret systemet. Tidligere har man meddelt, at bøder udstedt mellem 1. og 8. januar vil blive annulleret på grund af tekniske opstartsproblemer.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode