Der er trukket mørke skyer ind over den mere end 140 år gamle sukkerfabrik i Nakskov, der efter udmeldingen om, at Nordic Sugar lukker produktionen i byen, må se sig omdannet til pakkeri og distributionscenter, mens produktionen rykker til Nykøbing.
Dermed lakker det mod enden med sukkerproduktionen på Lolland, og Nykøbing bliver nu den eneste by på Lolland-Falster, der fortsat kan bryste sig af at have sukkerproduktion.
Lukningen kommer efter et historisk dårligt årsregnskab i den tyske koncern Nordzucker, der ejer Nordic Sugar. Her landede driftsresultatet på minus 226 mio. euro, svarende til knap 1,7 milliarder kroner, mod et plus på 100,5 mio. euro året før. Resultatet indeholder ganske vist negative engangseffekter på omkring 160 mio. euro i Europa, men Nordzucker betegner selv resultatet som historisk lavt.
Regnskabet fortæller dog kun en del af historien.
For hele det europæiske sukkermarked er under pres, blandt andet efter to usædvanligt gode høster i træk, som har skabt et stort overudbud, fyldt lagrene op og presset priserne kraftigt ned. Ifølge EU-Kommissionen er gennemsnitsprisen på hvidt sukker i EU faldet fra 619 euro pr. ton i oktober 2024 til 501 euro i juni i år.
Den store verden
Samtidig kommer presset udefra. Høje produktionsmængder på verdensmarkedet har været med til at sende verdensmarkedspriserne på sukker ned, mens EU samtidig importerer betydelige mængder sukker. Nordzucker peger selv på de lavere verdensmarkedspriser som en faktor, der har forstærket presset på det europæiske marked.
I EU-Kommissionens samlede sukkerbalance ventes importen i markedsåret 2025/26 at lande på omkring 1,73 mio. ton. Til sammenligning ventes EU’s egen sukkerproduktion at nå omkring 16,58 mio. ton, mens forbruget ventes at være omkring 13,45 mio. ton.
Noget af det importerede sukker kan samtidig komme ind på det europæiske marked på særlige toldvilkår, og så sent som i april greb EU-Kommissionen ind over for en ordning, hvor råsukker kunne importeres toldfrit til EU for at blive raffineret og siden eksporteret igen. Kommissionen begrundede indgrebet direkte med ønsket om at aflaste det europæiske sukkermarked og skabe bedre balance.
Alt dette sker, mens lagrene samtidig er vokset markant. EU-Kommissionen forventer, at sukkerlagrene – altså sukker, der er produceret, men endnu ikke solgt eller forbrugt – ved udgangen af markedsåret 2025/26 når omkring 3,06 mio. ton mod 2,3 mio. ton året før.
Vi har altså en situation, hvor indtjeningen falder, samtidig med at der er mere produktionskapacitet, end markedet kan bære. Dermed bliver de enkelte fabrikker naturligt målt hårdere mod hinanden, og her stod Nakskov svagt.
For da Nordzucker gennemgik sine fabrikker, pegede koncernen netop på Nakskov den fabrik, hvor en lukning ville have størst effekt. En afgørende årsag var ifølge selskabet, at fabrikken i Nakskov ville kræve væsentligt større investeringer end koncernens øvrige fabrikker for fortsat at være effektiv og rentabel på længere sigt.
Dermed er det dårlige regnskab og de pressede sukkerpriser ikke i sig selv forklaringen på, at det netop blev Nakskov. Men de er med til at forklare, hvorfor Nordzucker overhovedet er begyndt at skære i sit produktionsnetværk. I den øvelse blev investeringsbehovet i Nakskov afgørende.
Nakskov står ikke alene
Ifølge de europæiske brancheorganisationer CEFS og CIBE er 20 roesukkerfabrikker forsvundet i EU siden 2017, heraf fem i 2025.
I Spanien har Azucarera samlet produktionen på færre anlæg efter vedvarende lave europæiske sukkerpriser og strukturelt for høje omkostninger. Virksomheden har reduceret sin produktion af roesukker fra tre anlæg til ét.
Også AGRANA har lukket sukkerfabrikker i Østrig og Tjekkiet. Her peger selskabet blandt andet på lave salgspriser, stigende produktionsomkostninger og et faldende sukkerforbrug som baggrund for at samle produktionen på færre fabrikker.
Nordzucker har da også allerede taget lignende skridt andre steder i koncernen. I Slovakiet er sukkerproduktionen indstillet, mens fabrikken fortsætter som handels- og logistikknudepunkt, og i Finland stopper et datterselskab raffineringen af råsukker på det ene af sine anlæg.
Med andre ord er historien om sukkerproduktionens endeligt i Nakskov ikke alene historien om et dårligt regnskab. Det er også historien om en presset koncern og et marked med for meget sukker, for meget produktionskapacitet og priser under pres.
Og i det regnestykke blev Nakskov den fabrik, der blev valgt fra.
