Femerntunnelen kommer ikke bare til at lave fundamentalt om på hele Europas transportinfrastruktur. Arbejdet får også konsekvenser for livet i havet omkring tunnelen og lave om på biodiversiteten i hele Femern Bælt.
For at finde ud af præcis, hvad der sker med livet i havet, har Femern A/S entreret med den danske forsknings- og rådgivervirksomhed DHI (Danish Hydraulic Institute). DHI overvåger løbende vandkvalitet og dyre-, plante- og algelivet i bæltet, og det sker med moderne metoder, der ikke lader en moderne krimi meget tilbage at ønske.
Finder DNA-spor i vandet
Teknikken hedder eDNA (environmental DNA eller miljø-DNA), og går kort fortalt ud på, at man indsamler DNA-spor i vandet. Alt liv efterlader DNA-spor. Disse DNA-spor indsamler DHI fra vandprøver, og kan derigennem løbende følge med i, hvordan biodiversiteten udvikler sig over tid – også kaldet biologisk succession:
– Succession af habitater er den naturlige proces, hvor et samfund (af arter, red.) ændrer sig i et specifikt habitat (leveområde, red.) eller økosystem over tid. På land kan man forestille sig en tom mark, som bliver til kratlandskab og til sidst udvikler sig til et modent økosystem over årene. I vores tilfælde gennemgår det nyligt skabte kystnære stenarbejde en lignende række ændringer i dets alge- og dyreliv, som vi ønsker at overvåge, fortæller Ole Brodnicke, der er miljøforsker og Ph.D. i DHI, i et opslag på LinkedIn.
Giver forståelse for områdets sundhed
eDNA-teknikken er en forholdsvis ny metode til at analysere biodiversitet og økologiske forhold i forskellige miljøer. DNA indsamles fra miljøprøver, såsom vand, jord eller luft, i stedet for direkte fra en organisme. Når organismer interagerer med deres omgivelser, efterlader de DNA-spor, f.eks. gennem hudceller, skæl eller afføring. Ved at analysere disse DNA-spor kan forskere identificere, hvilke arter der er til stede i et område, og få en forståelse for økosystemets sundhed og diversitet. eDNA-teknikken er fordelagtig, fordi den er ikke-invasiv, kan opdage arter, der er vanskelige at observere direkte, og giver mulighed for at overvåge biodiversitet over tid med stor præcision.
Skal dokumentere økologisk status
– At vurdere biologisk succession er vigtigt for at forstå økosystemets økologiske tilstand. Vi er særligt begejstrede for at anvende eDNA-baseret overvågning, som vil give indblik i bred biodiversitetsdynamik, herunder hvirvelløse dyr og fiskefællesskaber såvel som fugle og marine pattedyr, over tid. Med datasættet kan vi spore habitatets succession og brugen af disse strukturer. At kende hastigheden og tilstanden af successionen er en del af det større marine overvågningsprogram for at dokumentere den økologiske status i Femernbæltet efter byggeriet af tunnelprojektet, fortæller Ole Brodnicke fra DHI.
DHI har nu indsamlet vandprøver fra omkring stenarbejdet ved Femernprojektet og er begyndt at dokumentere biologisk succession med hidtil uset detaljerigdom. Næste trin er at få prøverne analyseret.
