Tidsplanen for Femern Bælt-projektet smuldrer. På papiret hedder målet stadig 2029, men intet tunnelelement er endnu sænket, og tempoet skal næsten fordobles for at nå målet. Fartøjerne Ivy 1 og Ivy 2 mangler stadig godkendelse, vejrvinduerne på havet er korte, og Natura 2000-regler sætter yderligere grænser for arbejdet. Alligevel har bygherren endnu ikke meldt noget ud om en revideret tidsplan. Målet om at binde Danmark og Tyskland sammen står stadig til at være 2029.
Ifølge seniorforsker Kim Haugbølle, seniorforsker ved Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet, er det ikke overraskende.
- Det er helt fair, at de ikke melder noget ud endnu. Lige nu skal de se på, om der kommer en stor revision eller en mindre revision af tidsplanen. Det er helt klart det, de står og vakler imellem. Men før de har sænket nogle tunnelelementer ned på havbunden, ved de ikke, hvor de står. Desuden er der et politisk bagland, der skal orienteres først.
Politik og teknik
Det kan nemlig godt være, at det bedst kan betale sig ikke at skynde sig, hvis man ikke kan få indtægterne, før man er færdig på den tyske side.
Seniorforsker Kim Haugbølle
At vente med en udmelding handler altså ikke kun om teknik, men også om politik. Først når de første elementer er prøvet af, bliver det muligt at vurdere, hvor meget tidsplanen skal skrives om.
Den tyske side spiller samtidig en rolle. Hele jernbaneforbindelsen afhænger af en ny tunnel under Femernsund, der tidligst kan stå færdig i 2032. Hvor man på den danske side har arbejdet intenst med at få togforbindelser og Storstrømsbroen klar, har man været knap så effektive i Tyskland.
Her peger Kim Haugbølle på logikken i at afvente:
- Hvorfor skal de skynde sig, hvis der alligevel er problemer på den tyske side, så og der ikke kommer til at køre tog før om seks-syv år?
Hvad skal man gøre?
Uanset hvad koster tiden dyrt. Hver måned uden fremdrift øger byggeomkostningerne, fordi bemanding, skibe og kontrakter skal forlænges. Samtidig går der længere tid, før indtægterne kan begynde at tikke ind.
- En forsinkelse kommer til at ramme både indtægter og udgifter. Det kommer til at øge byggeomkostningerne. Og på indtægtssiden går der længere tid, før der kommer penge i kassen.
Det stiller projektet i et dilemma. Skal man presse tempoet for at blive klar tidligere – eller acceptere en stor forsinkelse, der politisk er svær at forklare?
- Lige nu står man helt sikkert i et dilemma, hvor man enten kan skynde sig og forcere tingene for at blive tidligt færdig eller melde en større forsinkelse ud og tage de politiske tæsk, der vil komme. Det kan nemlig godt være, at det bedst kan betale sig ikke at skynde sig, hvis man ikke kan få indtægterne, før man er færdig på den tyske side.
