FOR ABONNENTER

Erhvervshus: De bedst forberedte står stærkest i 2026

Erhvervshus Sjælland forudser stabil vækst, men understreger behovet for robusthed og grøn omstilling.

Line Fossing Riel, Direktør, Erhvervshus Sjælland
Offentliggjort Sidst opdateret

Sjællandske virksomheder går ind i 2026 med et mere stabilt udgangspunkt, men skal samtidig ruste sig til nye krav om robusthed, grøn omstilling og stærkere ledelse. Det vurderer Erhvervshus Sjælland, der peger på moderat vækst, høj beskæftigelse og fortsat privatforbrug som et solidt fundament for at planlægge og investere.

- 2026 bliver mere forudsigeligt, men ikke problemfrit. Virksomhederne skal navigere i et marked med potentiale, samtidig med at usikkerheden stadig er til stede, siger direktør Line Fossing Riel. Hun fremhæver blandt andet krigen i Ukraine, et øget cybertrusselsniveau og nye handelspolitiske barrierer som forhold, der også kan ramme mindre virksomheder.

Erhvervshuset peger desuden på, at mange ejerledere mangler sparring. Tal fra Copenhagen Business School viser ifølge Erhvervshus Sjælland, at kun omkring hver syvende danske ejerleder har en bestyrelse, mens andelen på Sjælland er knap hver ottende virksomhed - lavest i landet. Samtidig består mange bestyrelser primært af interne kræfter, og der mangler ofte eksterne kompetencer, lyder vurderingen.

Efter et par år med fokus på inflation og energipriser forventer Erhvervshus Sjælland, at den grønne omstilling får ny fart i 2026. Også kunstig intelligens bliver et centralt tema, hvor virksomhederne i højere grad skal omsætte teknologien til bedre produkter, arbejdsgange og bundlinje.

Trods usikkerheder ser Erhvervshuset fortsat stærke vækstmotorer på Sjælland, blandt andet omkring Kalundborg, Femern-forbindelsen og kommende industriparker. Ifølge direktøren bliver det i 2026 “ikke de hurtigste, der vinder, men de bedst forberedte”, med fokus på økonomi, cybersikkerhed og kvalificeret sparring, når de store beslutninger skal træffes.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode