Femern-undervisning skal skaffe elever til erhvervsuddannelser

Undervisningsforløbet TunnelTalenter er klar til landets sjette- og syvendeklasser fra starten af næste skoleår.
Undervisningsforløbet TunnelTalenter er klar til landets sjette- og syvendeklasser fra starten af næste skoleår. Foto: Femern A/S.
Offentliggjort Sidst opdateret

Femern-projektet åbner nu for tilmelding til undervisningsforløbet ”TunnelTalenter”. Undervisningsforløbet er målrettet skoleelever på sjette og syvende klassetrin, og håbet er, at det giver flere unge interesse for bygge- og anlægsfagene. Det skriver Femern A/S i en pressemeddelelse.

”TunnelTalenter” skal gennem en praksisnær og legende tilgang lære eleverne om danmarkshistoriens største infrastrukturprojekt – Femern Bælt-forbindelsen.

Testet på tre skoler
Foreløbig er undervisningsmaterialet er blevet testet af skoleelever på tre skoler, deriblandt sjette klasse på Søllested Landsbyordning på Lolland.

– Eleverne har været meget engagerede og optagede af at arbejde med materialet. Det er både spændende viden og noget, hvor eleverne kan bruge deres hænder og være aktive. Vi har oplevet, at det virkelig fik engageret faktisk alle vores elever – også dem, der måske ikke altid er så aktivt deltagende, fortæller Sture Bengtson, der er lærer på skolen.

Sanselighed og oplevelser engagerer
Leder af Forskningscenter for Naturvidenskabelig Uddannelse og Formidling (FNUG) på Syddansk Universitet, professor Connie Svabo, vurderer, at ”TunnelTalenter” vil kunne engagere eleverne:

– Der er tænkt over sanselige og oplevelsesbaserede elementer, og dermed hvordan man skaber nysgerrighed og interesse hos eleverne. Det er en god måde at skabe grobund for at opdage nye fagligheder og interesser som elev, siger Connie Svabo.

Kun hver femte vælger erhvervsuddannelse
Kun cirka hver femte afgangselev fra niende eller tiende klasse søger ind på en erhvervsuddannelse. Det er alt for lidt til at imødekomme behovet i bygge- og anlægsbranchen

Afdelingschef for social bæredygtighed på Femern-projektet, Oliver Sellner Vonsild, håber, at TunnelTalenter kan være med til at vende udviklingen.

– Byggebranchen i Danmark har brug for, at flere unge bliver præsenteret for erhvervsuddannelserne. Derfor håber vi på at kunne vække interessen for byggefagene hos flere unge. Vi er virkelig nysgerrige på alt det, som skoleklasserne kommer til at finde på med materialet, fortæller Oliver Sellner Vonsild.

”TunnelTalenter” er udviklet i samarbejde mellem Femern A/S, Autens ApS, Vendelboe Kommunikation og Serious Games Interactive og vil være klar til de første elever i grundskolen i skoleåret 2024/2025.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode