FLC-lærling til DM i Skills

Andreas Madsen kendte ikke til procesoperatør-uddannelsen, før FLC tilbød ham en læreplads. Nu skal han til DM i Skills.
Andreas Madsen kendte ikke til procesoperatør-uddannelsen, før FLC tilbød ham en læreplads. Nu skal han til DM i Skills. Foto: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Offentliggjort

– Jeg har siden sommer arbejdet på fabriksbyggepladsen i Rødbyhavn, og jeg har indtil videre været med til at opsætte blandingsanlæggene til betonproduktion. Det har været en hel unik opgave at være en del af, siger Andreas Madsen.

I lære som procesoperatør
Andreas er i lære som procesoperatør hos Femern Link Contractors (FLC). Som procesoperatør arbejder man med industriproduktion og kvalitetssikring samt analyse af kemiske og fysiske processer. Det forudsætter evnen til at samarbejde med andre, og at man er parat til at finde nye, praktiske løsninger, der kan optimere produktionen.

Andreas Madsen forventer, at han skal være med i produktionsprocessen på betonblandingsanlæggene, når produktionen af tunnelelementerne går i gang senere på året. Her bliver hans opgave at sørge for det rette betonmix, og at der hele tiden er de rigtige mængder råmaterialer til produktionen i anlægget.

Skal sidde i kontrolrummet
– Jeg glæder mig meget til at sidde i kontrolrummet og sikre, at hele betonproduktionsprocessen kører, som den skal. At det så samtidig er en produktionsproces, der finder sted på danmarkshistoriens største infrastrukturprojekt, gør bare det hele mere spændende, siger Andreas Madsen.

Det stod ellers ikke skrevet, at 22-årige Andreas Madsen fra Torrig på Nordvestlolland skulle uddanne sig til procesoperatør og være med til at bygge verdens længste sænketunnel. For få år siden fik han studenterhuen på fra Nakskov Gymnasium, og var egentlig i gang med at søge en anden udannelse.

Kendte ikke uddannelsen
Men i forbindelse med at han søgte anden uddannelse, kom han i kontakt med FLCs lærlingeteam, som vækkede hans interesse for procesoperatøruddannelsen.

– Jeg vidste faktisk ikke, at det var en uddannelse, der fandtes, før jeg fik det præsenteret af FLC. Så det var lidt tilfældigt, at jeg blev præsenteret for den uddannelse, fortæller Andreas Madsen.

Startede i januar 2022
Andreas blev ansat i januar 2022 hos FLC, hvor han de første 20 uger tog grundforløb to på ZBC i Roskilde.

Arbejdet som procesoperatør er praktisk anlagt, og man skal have lyst til at arbejde med teknik og it-styrede maskiner. Uddannelsen til procesoperatør kombinerer praksis og teori, og man kommer til at lære at betjene og overvåge produktionsanlæg samt sikre, at produktion kører som den skal.

Deltager i DM i Skills
Som en del af uddannelsen skal Andreas Madsen på seks hovedforløb på ZBC i Roskilde og netop i denne tid er han på hovedforløb 1 – og derudover forbereder han sig på at deltage i DM i Skills i Fredericia 2.-4. februar.

– Vi er et hold på tre elever, der skal undervise andre i brugen af en kafferister fra rå bønner til færdigristede bønner. Vi bliver så bedømt på vores evner til at lære og udføre en opgave på de andres anlæg, fortæller Andreas Madsen.

Andreas har prøvet turen til DM i Skills før. I 2022 blev han nummer to i konkurrencen.

Andreas Madsen vil være færdiguddannet procesoperatør i januar 2026.

Fakta om DM i Skills:

  • DM i Skills skal eksponere erhvervsuddannelserne på en positiv måde ved at vise de dygtigste elever fra de forskellige erhvervsuddannelser, der gennem konkurrencer yder deres bedste.
  • Mesterskabet er også talentpleje for de dygtigste elever, der får muligheden for at yde det ypperste.
  • DM i Skills afholdes i en ny kommune/region hvert år.
  • I år afholdes DM i Skills i Fredericia 2.-4. februar.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode