FemernBusiness stiller i forbindelse med kommunalvalget skarpt på erhvervslivet i Sydsjælland og på Lolland-Falster. De kommende år bliver afgørende for, hvordan kommunerne griber de muligheder og udfordringer, der følger med Femern-forbindelsen, den grønne omstilling og behovet for kvalificeret arbejdskraft.
På Lolland er udviklingen allerede i fuld gang. Store energiprojekter, nye investeringer og det massive Femern-byggeri sætter retningen for et erhvervsliv i forandring. Kommunen har markeret sig som et centrum for produktion og grøn energi, men står samtidig med opgaven at sikre stabile job og fastholde væksten på længere sigt.
Borgmester Holger Schou Rasmussen (S) ser den grønne energi som nøglen til både arbejdspladser og fremtidig erhvervsudvikling. Han vil fastholde Lolland som grøn frontløber, udnytte potentialet omkring Femern-projektet og skabe varige job gennem lokale investeringer og tæt dialog med erhvervslivet.
Fokus på erhvervslivet
FemernBusiness stiller i anledning af kommunalvalget fem erhvervspolitiske spørgsmål til de førende kandidater i kommunerne Lolland, Guldborgsund og Vordingborg. Temaerne er den grønne omstilling, Femern-forbindelsen, turisme, mangel på arbejdskraft og kommunernes placering i DI’s erhvervsmåling.
Formålet er at give et erhvervspolitisk indblik i, hvordan kandidaterne ser på vækst, arbejdspladser og udvikling i området de kommende år.
Kommunen satser på grøn energi, og det er en hjørnesten i erhvervsudviklingen – men den folkelige modstand mod nye vindmøller og solcelleparker vokser. Kommer den modstand til at spænde ben for udviklingen?
- Det kan godt være, men så er jeg nok ikke borgmester mere. Vi skal have en lokal energiproduktion, der kan forsyne både virksomheder og borgere med grøn strøm. Lolland har masser af sol, vind og biomasse, og det er der arbejdspladser i.
Den grønne omstilling skal ikke gå i stå, for så får vi ingen nye virksomheder. Ingen vil placere sig et sted uden adgang til grøn energi.
Power-to-X-anlægget i Nakskov skal bruge både sol og vind. Det vil give omkring 140 årsværk året rundt. Til sammenligning har sukkerfabrikken i Nakskov 170 ansatte. Hvis Siemens Gamesa kom og ville anlægge en fabrik med 1.000 arbejdspladser, så siger jeg ja tak.
Vi vil have del i de grønne arbejdspladser, som følger med omstillingen. Femern-forbindelsen er midlertidig, men grøn energi er varig. Det er her, Lollands fremtid ligger.
Femern-forbindelsen ser ud til at blive forsinket flere år. Hvordan holder vi som region og kommune momentum, så erhvervslivet fortsat udvikler sig frem mod åbningen?
- Vi skal udnytte de muligheder, der opstår undervejs. Hvis der for eksempel ikke kan støbes på alle linjer i perioder, kan nogle af produktionsfaciliteterne bruges til andre formål. Der kan opstå ny industri, inden tunnelen står færdig.
Vi skal hele tiden tænke fremad og se på, hvordan vi kan bruge anlægget og området omkring det aktivt. Samtidig får vi en industripark, som kommer til at ændre meget for Lolland. Femern-projektet er ikke kun et byggeri – det er en løftestang, som skal bruges til at skabe varige arbejdspladser og ny industri i området."
Turismen spiller en stigende rolle for Lollands økonomi og profil som grøn og attraktiv kommune. Hvordan vil du sikre de bedste forudsætninger for, at turismen får de bedst mulige vilkår – og bliver en integreret del af den erhvervsmæssige udvikling?
- Vi skal udvikle en attraktiv og moderne turisme med fokus på helårsturisme. Vi har nogle stærke fyrtårne som Knuthenborg og Lalandia, og så skal vi bygge videre på vores købstæder og det lokale erhvervsliv.
Jeg har store forventninger til, at vi kan øge antallet af overnatninger markant – fra omkring én million i dag til fire millioner i 2050. Det handler om at skabe arbejdspladser året rundt, ligesom man har gjort med Lalandia.
Vi kigger meget mod Nordtyskland, hvor man har formået at gøre turismen til en integreret del af den lokale økonomi. Det er helårsturismen, der skal løfte os - ikke enkeltstående attraktioner.
Virksomheder peger på manglen på kvalificeret arbejdskraft som en af de største barrierer for vækst. Hvordan løser man det?
- Vi har ganske enkelt for få unge til at dække behovet. Fødselstallene er lave, og derfor bliver vi nødt til at se mod udenlandsk arbejdskraft. Det er ikke et valg, men en nødvendighed, hvis vi skal udvikle os.
Udenlandsk arbejdskraft vælger Danmark, fordi vi har gode løn- og arbejdsvilkår – og det er en styrke. Vi skal tage godt imod dem, der kommer hertil for at arbejde, og sørge for, at de føler sig velkomne og bliver en del af lokalsamfundet.
Samtidig skal vi skabe flere lokale arbejdspladser, så vi kan fastholde dem, der allerede bor her. Femern-forbindelsen gør Lolland mere attraktiv, men der er ikke noget, der står stille – vi skal blive ved med at udvikle os og skabe nye jobmuligheder, hvis vi vil fastholde væksten.
Lolland er rykket en smule op i DI’s måling, blandt andet på byggesagsbehandling og international rekruttering. Hvor mener du, at kommunen bør ligge i målingen om tre år – og hvilke konkrete tiltag skal bringe jer derhen?
- Jeg går ikke så meget op i, hvilken placering vi har i DI’s måling. Det vigtigste for mig er, at virksomhederne oplever, at vi samarbejder godt, og at tingene fungerer i praksis. Hvis du spørger Femern-byggeriet eller Vestas, tror jeg, de vil sige, at samarbejdet med kommunen er rigtig godt – og det er det, der betyder noget.
Selvfølgelig vil man gerne ligge højt, men vi har nogle strukturelle udfordringer, som gør, at vi nok aldrig bliver nummer ét. Vi er et gammelt landbrugsområde, og vores infrastruktur og arbejdsmarked bærer præg af det.
Det vigtigste for mig er, at vi kan tiltrække nye virksomheder og skabe arbejdspladser. Hvis vi lykkes med det, skal målingen nok følge efter, men den er ikke målet i sig selv.
