Mænd med ikke-vestlig indvandrerbaggrund er nu oftere i job end danske mænd på Lolland. Det viser en ny analyse fra erhvervsorganisationen SMVdanmark, hvor Lolland topper en landsdækkende liste.
Ifølge analysen har mænd med ikke-vestlig indvandrerbaggrund på Lolland en beskæftigelsesfrekvens, der ligger 6,7 procentpoint over mænd med dansk oprindelse. Det er den største forskel i hele landet.
Organisationen har opgjort beskæftigelsen i alle landets kommuner og peger på, at udviklingen især ses i yderområderne. Lolland, Vesthimmerland og Rebild er de tre kommuner, hvor forskellen er størst, mens Lolland altså ligger nummer ét.
Thomas Gress, cheføkonom i SMVdanmark, kalder udviklingen et markant skifte: Han peger på, at ikke-vestlige indvandrere tidligere som samlet gruppe har haft svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, men at billedet nu er ved at vende, og at flere og flere kommer i job.
Yderkommuner er afhængige af indvandring
Ifølge SMVdanmark har mænd med ikke-vestlig indvandrerbaggrund i dag en højere beskæftigelsesfrekvens end danske mænd i 11 kommuner. I tre kommuner ligger beskæftigelsen for ikke-vestlige kvinder også højere end for danske kvinder.
Flere i job
Top 5 kommuner, hvor ikke-vestlige indvandrermænd har højere beskæftigelse end danske mænd
1 Lolland 6,7 pct.-point
2 Vesthimmerlands 6,1 pct.-point
3 Rebild 5,6 pct.-point
4 Læsø 4,5 pct.-point
5 Langeland 3,3 pct.-point
Top 5 kommuner, hvor ikke-vestlige indvandrerkvinder har højere beskæftigelse end danske kvinder
1 Ærø 8,3 pct.-point
2 Læsø 4,3 pct.-point
3 Lemvig 0,2 pct.-point
4 Samsø -0,9 pct.-point
5 Ringkøbing-Skjern -1,2 pct.-point
Gress understreger, at fremgangen især er vigtig for yderområder som Lolland, hvor mangel på arbejdskraft er en stor udfordring. Mange kommuner uden for de større byer er ifølge ham i dag direkte afhængige af ikke-vestlig indvandring for at kunne skaffe hænder nok.
Ti års fremgang
Nationalt har der været en markant fremgang i beskæftigelsen for ikke-vestlige indvandrere de seneste ti år. Siden 2015 er beskæftigelsesfrekvensen steget med 18,7 procentpoint for mænd med ikke-vestlig indvandrerbaggrund og 15 procentpoint for kvinder.
Hvor der i 2015 var en forskel mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere på 20,7 procentpoint for mænd og 24,3 for kvinder, er forskellene i dag næsten halveret, viser analysen.
SMVdanmark mener samtidig, at potentialet er større, og efterlyser politisk fokus på både at få flere herboende ikke-vestlige indvandrere i arbejde og at gøre det nemmere for virksomheder at rekruttere internationale medarbejdere.
