Massiv regn koster spilddage på Ringsted-Femern

Baneafvandingsanlæggene er ikke færdig på hele Ringsted-Femern strækningen endnu, så de store regnmængder oversvømmer arbejdspladsen nogle steder. Her en faunapassage på Lolland.
Baneafvandingsanlæggene er ikke færdig på hele Ringsted-Femern strækningen endnu, så de store regnmængder oversvømmer arbejdspladsen nogle steder. Her en faunapassage på Lolland. Foto: Banedanmark
Offentliggjort Sidst opdateret

Det er i den grad blevet november i Danmark. De seneste døgns kraftige regn over Sjælland og Lolland-Falster sætter også spor i arbejdet med den 30 kilometer af Ringsted-Femern banen, som Banedanmark og entreprenøren M.J. Eriksson i øjeblikket arbejder på.

– Vi har fået rigtig meget vand, og det giver en del udfordringer. Vi er ikke helt færdige med afvandingssystemerne endnu, så vi har mange pumper kørende, fortæller Jens Aalund, der er projektchef hos Banedanmark.

Regnen et problem for jordarbejdet
Det våde vejr er især et problem for jordarbejdet. På langt det meste af strækningen er det heldigvis overstået, men der mangler stadig lidt. Jorden skal også kalkstabiliseres nogle steder. Og det arbejde har regnen simpelthen gjort det umuligt, og entreprenøren har måttet sende sine folk hjem i tørvejr.

– Vejret er jo bygherrens risiko. Så vi må vente på tørvejr. Men det var forudset, så vi har en god buffer i tidsplanen. Vi kæmper med vandet mange steder, men vi er ikke som sådan pressede. Det bliver jo efterår hvert år i Danmark, så det har vi taget højde for. Og vi har jo haft et par meget tørre år frem til i år, så vi har stadig buffer at tage af, fortæller Jens Aalund.

Kan ikke komme af med vandet
Det største problem lige nu er at komme af med vandet. Den seneste tids store mængder regn har fyldt søer og vandløb helt op, så der er ikke rigtig nogen steder at pumpe vandet hen. Hvis man altså kan få pumper:

– Der er meget stor efterspørgsel på pumper og slanger for tiden. Men det er ikke noget, jeg sådan går og er nervøs over, siger projektchefen.

– Bestemt ikke en hverdagssituation
Men selvom det altså ikke ligefrem fremkalder nervøsitet eller søvnløse nætter hos Jens Aalund, så har de sidste par døgns våde vejr alligevel gjort indtryk:

– Jeg har været her i ti år og har været med hele vejen på Ringsted-Femern. Og det her er nok noget af det værste, jeg har oplevet. Det er bestemt ikke en hverdagssituation. Det er ikke overraskende at det regner om efteråret, men det ekstraordinære er vandmængderne, fortæller Jens Aalund.

Skal lægge skinner til marts
Projektchefen er dog helt tryg ved, at arbejdet nok skal blive færdigt tids nok til at sporentreprenøren, Strukton Rail, kan komme i gang med at lægge skinner til marts.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode