– Der kommer et lønpres, og vi frygtede at miste medarbejdere.
Sådan lød det fra Jan Sørensen, direktør fra entreprenørvirksomheden MSE, da han på Folkemødet på Bornholm blev spurgt ind til Femern-byggeriets konsekvenser for hans virksomhed.
Det enorme projekt skabte nemlig efterspørgsel efter kvalificerede medarbejdere, og MSE måtte også sige farvel til fem medarbejdere, der valgte at skifte til konsortierne.
– Men tre kom tilbage efter en måned. Den fjerde kom efter fire måneder og den sidste efter et år, for det med at arbejde i en international virksomhed er noget helt andet, konstaterede Jan Sørensen med en vis tilfredshed.
Ser muligheder i alt
Med i debatten var også Jens Koefoed, der er direktør fra bornholmske PLE, der med omkring 115 ansatte er Bornholms største entreprenørvirksomhed. Her ser man frem til arbejdet med at bygge den enorme energiø, der skal ligge cirka 15 kilometer fra Bornholm og rumme vindmøller med en samlet kapacitet på tre gigawatt.
Via et kabel skal vindmøllestrømmen føres til Bornholm, hvor den skal omformes til jævnstrøm, inden den ledes videre. Projektet er gigantisk, men Jens Koefoed frygter ikke at miste medarbejdere til projektet.
– Den bekymring har jeg ikke. Vi ser muligheder i alt og bestemt også i det her projekt, fortalte han.
God tid til at øve sig
Det store spørgsmål i debatten var, hvordan et lokalområde kan få varig gavn af megaprojekter, og om Bornholm kan lære noget af Lollands erfaringer med Femern-byggeriet.
Her fortalte Lolland Kommunes borgmester, Holger Schou Rasmussen (S), at der var et langt indløb til det første spadestik på tunnelprojektet.
– Vi har haft god tid til at øve os, sagde han og fortalte om Femern Belt Developments arbejde med at gøre det lokale erhvervsliv klar til at byde på opgaver.
– Da vi vidste, fabrikken skulle ligge lokalt, gik vi i gang med at sikre, at lokale virksomheder får opgaver, sagde han og nævnte, at det er endt med, at danske virksomheder løser omkring 70 procent af opgaverne på tunnelbyggeriet.
Heldigt projektet blev udskudt
Det nyder MSE også godt af, berettede Jan Sørensen.
– Vi har hele tiden forsøgt at gøre os til. Og vi var heldige ved, at hele projektet blev udskudt, og vi fik fremrykkede opgaver, som vi kunne tilpasse os til, sagde han med henvisning til, at en række forarbejder blev sat i gang inden det formelle første spadestik.
Og alt i alt har Femern-projektet været en stor gevinst for MSE.
– For os har det været meget positivt. Det har givet omsætning og indtjening og løftet os som virksomhed, så vi kan gøre os til på Sjælland og byde på store licitationer, sagde han.