FOR ABONNENTER

Ministermøde bekræfter pres på Femern – ny tidsplan afventer bygherrerne

Transportministrene bekræfter udfordringer, men understreger projektets vigtighed for Europa.

Transportminister Thomas Danielsen. Fotograf: Claus Bjørn Larsen
Offentliggjort Sidst opdateret

Den danske og den tyske transportminister, Thomas Danielsen og Patrick Schnieder, har i dag holdt et virtuelt møde om Femern Bælt-forbindelsen. Ministrene bekræfter, at både arbejdet med den faste forbindelse og de tyske jernbanelandanlæg er under pres. De slår samtidig fast, at statstraktaten fra 2008 ligger fast, og at der ikke er grundlag for at ændre den. Nye, konsoliderede tidsplaner bliver først udarbejdet, når bygherrerne på begge sider har afklaret de tekniske og administrative spørgsmål, og ministrene planlægger en fælles vurdering i begyndelsen af 2026.

- Vi har haft et godt møde og har bekræftet hinanden i, at Femern Bælt-forbindelsen er et vigtigt projekt for begge vores lande og for Europa som helhed. Derfor er vi også enige om, at vi vil gøre vores yderste for at etablere den faste forbindelse og landanlæggene så hurtigt som muligt, siger transportminister Thomas Danielsen (V).

Vigtig forbindelse

Patrick Schnieder understreger på den tyske side, at Femern-forbindelsen fortsat er et højt prioriteret projekt i Tyskland. 

- Den faste Femern Bælt-forbindelse er af stor betydning for den grænseoverskridende transport og for hele Europa. Begge lande arbejder målrettet for, at forbindelsen og de tyske baglandsanlæg kan stå klar så hurtigt som muligt, siger Patrick Schnieder.

I Tyskland har Transportministeriet allerede i juli meldt ud, at jernbanelandanlæggene ikke kan tages i brug i 2029 som planlagt. Begrundelsen er især de langvarige plan- og godkendelsesprocedurer, som ikke kan indhentes af de tiltag, der er sat i værk for at fremskynde processen. Den seneste vurdering fra de tyske projektorganisationer viser, at landanlæggene først forventes klar omkring 2031, mens togtrafikken over Femern Bælt tidligst kan komme i gang i 2032. 

På dansk side er nedsænkningen af tunnelelementerne endnu ikke begyndt. Det specialbyggede fartøj Ivy mangler fortsat at blive godkendt, før det kan bruges til at sænke elementerne på plads. Samtidig er tunnelrenden under Femern Bælt ikke godkendt af entreprenøren. Internt peges der på, at en første nedsænkning tidligst kan ske i 2026, hvilket i forvejen presser den samlede tidslogik, da selve nedsænkningsarbejdet er planlagt til at tage omkring tre år og efterfølges af en længere periode på to år med installationer og test.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode