Lolland Kommune ligger nummer 61 i Dansk Industris analyse af lokal erhvervsvenlighed. Det er en placering i den nederste tredjedel af landets kommuner – men for Nakskov Handel & Erhverv er det ikke en dom, snarere et afsæt.
Bestyrelsesformand Peter Dan Petersen peger på, at målingen netop kan bruges offensivt til at identificere, hvor kommunen halter, og hvor der er plads til at løfte sig. Og målet er at være blandt de 20 mest erhvervsvenlige kommuner i Danmark.
DI’s analyse fungerer som et barometer for kommunernes erhvervsvenlighed. Mere end 7.500 virksomheder over hele landet har i år vurderet deres kommune på fire hovedområder: erhvervsvenlighed og dialog, infrastruktur og energi, uddannelse og arbejdskraft samt kommunal administration. Dertil kommer officielle nøgletal, der giver en statistisk dimension. Det samlede resultat er et indeks, der viser, hvordan virksomhederne oplever vilkårene – og hvordan en kommune reelt placerer sig i konkurrencen om at tiltrække og fastholde arbejdspladser.
Peter Dan Petersen siger, at Lolland skal bruge den indsigt aktivt:
- Der er store muligheder for at stige markant i DI’s analyse. Vi skal bruge deres måling offensivt og tage fat i de problemer, der er.
Se på Næstved
Han understreger, at erhvervslivet ikke vil acceptere, at en placering som nummer 61 bliver set som tilfredsstillende.
- Vi skal ikke feje noget ind under gulvtæppet og lade som om, at det er fint at ligge nr. 61. Se bare på Næstved og hvordan de har flyttet sig, siger han.
Og netop Næstved er et eksempel på, at springet kan lade sig gøre. Kommunen lå for få år siden blandt de dårligst placerede i DI’s analyse, men har vendt udviklingen og ligger nr. 11 på landsplan og er den mest erhvervsvenlige kommune i Region Sjælland. Det er sket gennem en målrettet indsats på tværs af kommune og erhvervsliv, hvor man har styrket dialogen, forbedret sagsbehandlingen og gjort det lettere at drive virksomhed. Ifølge Nakskov Handel & Erhverv viser det, at forandring ikke er et spørgsmål om geografi eller størrelse – men om prioritering og samarbejde.
- Det skal vi også gøre her, siger Peter Dan Petersen.
Bundplaceringer i landsdelen
Mens Lolland har taget et lille skridt op, er udviklingen i nabokommunerne gået den modsatte vej. Guldborgsund er faldet fra nummer 35 til 58 på bare ét år, og Vordingborg er styrtdykket fra nummer 55 til 86 på tre år. Dermed ligger hele landsdelen samlet i bundfeltet. Fællesnævneren er udfordringer med uddannelsesniveau, mangel på kvalificeret arbejdskraft og en kommunal planlægning, som virksomhederne oplever som utilstrækkelig.
Det er netop de områder, Nakskov Handel & Erhverv fremhæver i deres oplæg til det kommende byråd. Ambitionen er klar: Lolland skal fra nummer 61 i 2025 til en placering mellem 40 og 50 i 2026 – og videre til top-20 inden for fire år.
Fra sparekatalog til udviklingskatalog
Foreningen foreslår, at kommunen i næste valgperiode supplerer sparekataloget med et egentligt udviklings- og mulighedskatalog. Tanken er, at kommunen ikke kun skal skære ned, men samtidig åbne for nye investeringer, løsninger og samarbejder. En erhvervstaskforce skal gøre kommunen til en aktiv medspiller i stedet for en modspiller, så virksomheder oplever, at deres initiativer bliver mødt med dialog frem for bureaukrati.
Infrastruktur
Erhvervslivet fremhæver infrastrukturen som en nøgle til både vækst og bosætning. Konkret foreslås direkte tog til København, bedre forbindelse til Odense og en ny vej syd om inderfjorden. Hertil kommer fleksible busløsninger, blandt andet mod Rødbyhavn, der kan forbinde både arbejdskraft, skoleelever og børnefamilier til job, uddannelse og fritid.
Bosætning
Attraktive boliger og byggegrunde er en anden forudsætning. Der er behov for moderne lejligheder og familievenlige løsninger, som kan tiltrække unge og fastholde nuværende borgere. Erhvervslivet peger på, at boliger skal gå hånd i hånd med kvalitet i skoler og fritidstilbud, så hele pakken gør Lolland til et attraktivt sted at slå sig ned.
Uddannelse og arbejdskraft
Uddannelsesområdet bliver af virksomhederne set som en af de største barrierer for vækst. Folkeskolerne i Nakskov skal ifølge oplægget udvikles, så de kan levere højere kvalitet og rumme de mange internationale familier, der ventes at flytte til området. Samtidig bør der etableres flere ungdoms- og videregående uddannelser, eksempelvis procesoperatør, finans- og logistikøkonom og uddannelser inden for grønne teknologier. Dermed kan unge blive i området, og nye familier kan tiltrækkes.
Sagsbehandling
På byggesagsområdet har Lolland allerede forbedret sig markant, men erhvervslivet efterlyser yderligere tempo og fleksibilitet. Investeringer udebliver, når processerne er for langsomme og uforudsigelige, og her mener virksomhederne, at kommunen kan hente mange pladser i DI’s måling ved at holde fast i forbedringerne og gøre endnu mere.
Turisme og branding
Endelig peger erhvervslivet på turisme, kultur og fritid som en del af erhvervspolitikken. Flere events, bedre markedsføring og et stærkt foreningsliv kan ikke bare tiltrække besøgende, men også styrke billedet af Nakskov som et attraktivt sted at bo og arbejde. Branding handler i den sammenhæng ikke kun om turisme, men om at skabe en identitet, der gør det lettere at fastholde både virksomheder og borgere.
