FOR ABONNENTER

Vordingborg mister fodfæstet i erhvervsmåling

På tre år er Vordingborg faldet fra en 55.- til en 86.-plads i Dansk Industris måling af lokal erhvervsvenlighed. Erhvervsforeningen kalder placeringen pinagtig og efterlyser hurtig handling.

Udpendling er et problem for virksomhederne i Vordingborg.
Offentliggjort Sidst opdateret

Vordingborg Kommune styrtdykker i Dansk Industris måling af lokal erhvervsvenlighed. På tre år er kommunen faldet fra en 55.-plads i 2022 til en 86.-plads i 2025. Dermed ligger Vordingborg nu blandt de seks dårligst placerede af de 91 kommuner, der indgår i undersøgelsen.

Tallene viser især problemer på arbejdskraftområdet. Kommunen er placeret som nr. 90, hvilket betyder, at virksomhederne i høj grad oplever mangel på kvalificerede medarbejdere. Erhvervsfrekvensen er lav, og mange af de unge vælger uddannelser uden for kommunen.

Mange pendler

Udpendlingen er høj. For kommunekassen kan det i sig selv være positivt, fordi indkomstskatten følger borgeren, uanset hvor vedkommende arbejder. Men for erhvervslivet er billedet en anden. Mange pendler til hovedstadsområdet, hvor løn og jobmuligheder er større. Andre søger mod vest til Kalundborg, hvor Novo Nordisk tiltrækker tusindvis af medarbejdere. Vordingborgs virksomheder står dermed i en hård konkurrence om arbejdskraften, presset fra to stærke centre.

Også på kommunal administration står Vordingborg svagt. Virksomhederne vurderer dialog og planlægning som utilstrækkelig, og kommunen falder til en placering som nr. 85 i kategorien. Byggesagsbehandlingen er blandt de punkter, hvor utilfredsheden er størst.

Formanden for Vordingborg Erhvervsforening, Dorthe Irvold, lægger ikke fingre imellem. Hun kalder den samlede placering på en 86.-plads pinagtig, og på nogle områder også overraskende, for en kommune med en erhvervsmasterplan, der burde sætte en klar retning for en positiv udvikling.

Hun peger på, at målsætningen om at ændre kommunens tilgang fra myndighed til samarbejdspartner ikke er blevet til virkelighed: 

Vordingborg i DI’s måling 2025

  • Samlet placering: nr. 86 (2024: nr. 81 / 2022: nr. 55)

  • Arbejdskraft og uddannelse: nr. 90 – blandt de dårligste i landet

  • Kommunal administration: nr. 85 – lav tilfredshed med dialog og planlægning

  • Infrastruktur og energi: nr. 67 – tættere på midterfeltet

  • Overordnet erhvervsvenlighed: bundplaceringer i virksomhedernes vurdering

  • Udvikling: fald på 31 pladser på tre år

Kilde: DI, Lokal Erhvervsvenlighed 2025

- Erhvervsmasterplanens målsætning om at ændre kommunens tilgang fra myndighed til samarbejdspartner ser ud til at være fejlet - i hvert fald må snak og intentioner omgående omsættes til handling.

Se på Næstved

Ifølge Dorthe Irvold er det heller ikke nok at forklare sig med mangel på kvalificeret arbejdskraft. Hun anerkender, at det er en udfordring i hele landet, men understreger, at den undskyldning ikke må blive en sovepude.

Hun fremhæver samtidig, at kommunikationen mellem kommune og virksomheder må forbedres. På området “formidling af væsentlig information” nærmer Vordingborg Kommune sig en bundplacering, og det bør ifølge erhvervsforeningen undersøges og ændres hurtigt.

- Vores nabokommune, Næstved, er lykkedes med at løfte erhvervsvenligheden fra en bundplacering til at være de bedste på Sjælland. Det vil være oplagt, at Vordingborg Kommune rækker ud for at høre, hvordan de har grebet opgaven an, siger Dorthe Irvold.

Der er dog også lyspunkter i målingen. Vordingborg er rykket frem på digital infrastruktur, hvor både bredbånds- og mobildækningen er blevet styrket. Andelen af unge, der vælger en erhvervsuddannelse, er steget, hvilket på længere sigt kan bidrage til et bedre arbejdsmarked. På infrastruktur og energi placerer kommunen sig som nr. 67.

Men helhedsindtrykket er, at Vordingborg på kort tid har mistet fodfæste i konkurrencen om at skabe attraktive rammer for virksomhederne. Erhvervsforeningen efterlyser handling frem for planer, og inspirationen fra Næstved viser, at det er muligt at vende udviklingen.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode