Nu kan der stemmes til Betoninnovations Prisen 2023

Frem til den 15. maj kan publikum være med til at bestemme, hvilket projekt, der skal erstatte spørgsmålstegnet på Betoninnovationsprisen 2023.
Frem til den 15. maj kan publikum være med til at bestemme, hvilket projekt, der skal erstatte spørgsmålstegnet på Betoninnovationsprisen 2023. Foto: Dansk Beton.
Offentliggjort Sidst opdateret

I år uddeles Betoninnovations Prisen til ”et innovativt og prisværdigt bygge- eller anlægsprojekt, hvor betonen anvendes med fokus på mest mulig bæredygtighed.” Det er Dansk Beton, der er en del af Dansk Industri, der uddeler prisen.

I 2023 har juryen nomineret Fremtidens Gårdhave, Børnehuset Svanen og Lisbjerg Genbrugsstation til Betoninnovations Prisen 2023. Der kan stemmes via Dansk Betons hjemmeside frem til 15. maj.

Lisbjerg Genbrugsstation
Lisbjerg Genbrugsstation i Aarhus får følgende ord med på vejen af jurymedlem Julian Weyer, der er arkitekt og partner i C.F. Møller Architects:

Lisbjerg Genbrugsstation er nomineret til Betoninnovations Prisen, fordi byggeriet udgør et innovativt, håndgribeligt eksempel på potentialet i at genanvende byggematerialer som beton og træ i nye helheder. Overalt, hvor det har været muligt, er der brugt genbrugsmaterialer, og den anvendte beton er indleveret af genbrugsstationens kunder og herefter nedknust og genanvendt i byggeriet. I alt udgør genbrugte og genanvendte materialer cirka 75 procent af projektet, og samtidigt er der tænkt både æstetik, landskabelig indpasning og også fremtidig fleksibilitet ind i designet, skriver Julian Weyer.

Fremtidens Gårdhave
Fremtidens Gårdhave i København er ligeledes nomineret. Om det projekt skriver jurymedlem Tine Kjærulff Bay, der er arkitekt og kreativ direktør i Gottlieb Paludan Arkitekter:

Fremtidens gårdhave demonstrerer på fornemste vis, hvordan nødvendige regnvandsløsninger kan kombineres med et smukt, rekreativt og sanseligt gårdrum. Karréens beboere har været inddraget i udformningen og har opnået et fælles rum , hvor de kan komme tæt på naturen med rislende vand, biodiversitet og dyreliv. Gårdrummet indbyder til leg, ophold, samvær, dyrkning af egne grøntsager mv. og er udformet særdeles stærkt arkitektonisk og æstetisk. Man har blandt andet anvendt beton med 100 procent groft genbrugstilslag i en kombination med genbrugte chaussésten, fortovsfliser og skiferfliser. Der er tale om et innovativt projekt indenfor beton med substitution af naturligt tilslag med genanvendt groft tilslag, da konstruktioner er udført i en ekstra aggressiv miljøklasse, hvilket er første gang i Danmark, skriver Trine Kjærulff Bay.

Børnehuset Svanen
Børnehuset Svanen i Gladsaxe er det sidste nominerede projekt. Ejendomsdirektør i PensionDanmark og jurymedlem, Marius Møller, begrunder nomineringen således:

Børnehuset Svanen er nomineret til Betoninnovations Prisen, fordi projektet er innovativt i skabelse af et cirkulært børnehus ved at genanvende materialer fra den tidligere Gladsaxe Skole, som i arkitektur og indhold er til at med at integrere børn i natur og oplevelser. I alt er 6.000 ton beton fra den gamle skole nedknust. Heraf blev 600 ton anvendt som groft tilslag i den nye beton i Børnehusets fundament, og bærende konstruktioner og nedskårne søjler er anvendt til møbler i terræn. Betonen har dermed fået ny levetid og lever videre i huset. Genanvendelse af beton, mursten, tagsten, træspær etcetera i huset, der er i arkitekturen er udformet som en landsby, er med til at vise børnene, hvordan vi i dagligdagen kan genanvende materialer. Børnehuset har desuden et stærkt fokus på social og samfundsmæssig bæredygtighed med plads til børn med særlige behov, skriver Marius Møller.

Alle kan stemme
Alle kan stemme til Betoninnovations Prisen 2023 frem til den 15. maj.

Vinderen af Betoninnovations Prisen offentliggøres til Betonens Prisfest den 1. juni 2023 i Industriens Hus, hvor vinderne af In-situ Prisen, Betonelement Prisen og Betonarkitektur-ideen ligeledes offentliggøres. Man kan læse mere om prisen og projekterne på Dansk Betons hjemmeside, hvor man også kan afgive sin stemme.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode