Ny bog om at komme i mål med megaprojekter

How Big Things Get Done af Bent Flyvbjerg (billedet) og Dan Gardner udkommer i Europa torsdag d. 16. februar 2022.
How Big Things Get Done af Bent Flyvbjerg (billedet) og Dan Gardner udkommer i Europa torsdag d. 16. februar 2022. Fotocollage: Bernt Hertz Jensen
Offentliggjort Sidst opdateret

Bent Flyvbjerg er for projektledelse, hvad Lionel Messi er for fodbold. I over 40 år har den danske professor forsket i store anlægsprojekter og samlet data på, hvad der er gået godt og hvad der er gået galt. På torsdag udkommer hans seneste bog, skrevet sammen med stjerneforfatteren Dan Gardner, ”How Big Things Get Done” i Europa. Bogen har allerede været i handlen i USA i en uges tid, og bedømt på anmeldelser i blandt andet Wall Street Journal og Financial Times er den et must-read for alle, der beskæftiger sig med projektledelse.

Data fra konkrete projekter
Bogen er baseret på data fra konkrete projekter helt tilbage fra byggeriet af Empire State Building i New York og frem til i dag. Eksemplerne og erfaringerne taler sit eget tydelige sprog om, at der er plads til forbedring.

Kun 0,5 procent kommer i mål
Ifølge How Big Things Get Done overskrider næsten 92 procent af alle megaprojekter enten budgettet eller tidsplanen – eller begge dele. Og af de omkring otte procent af projekterne, der kommer i mål indenfor tidsrammen og budgettet, er det kun et fåtal, der faktisk ender med at levere det, de skulle. Ifølge Bent Flyvbjergs forskning er det kun en halv procent af projekterne, der falder ud som planlagt.

Verdens mest citerede
Bent Flyvbjerg, der i dag er professor ved IT-Universitetet i København, er verdens mest citerede forsker, når det kommer til anlægsprojekter i megaskala. Han er rådgiver for amerikanske præsidenter, engelske premierministre og bygherrer verden over. I den nye bog, der er skrevet så lægfolk kan være med, kommer den danske stjerneforsker med konkrete anbefalinger til, hvordan man får sit projekt til at lande blandt de 0,5 procent, der ender lykkeligt.

Syv gode råd til at få store ting gjort
Bent Flyvbjerg og Dan Gardner kommer blandt andet med disse syv gode råd:

• Forstå dine odds. Hvis du ikke kender dem, vinder du ikke.

• Planlæg langsomt, handl hurtigt. Det føles rigtigt at komme hurtigt i gang. Men det er forkert.

• Tænk fra højre mod venstre. Start med dit mål, og identificer derefter trinene for at nå dertil.

• Find dine Legoklodser. Stort bygges bedst fra småt.

• Vær en holddanner. Du vil ikke lykkes uden et “os”.

• Hav styr på de ukendte ukendte. De fleste tror, de ikke kan, så de fejler.

• Vid, at din største risiko er dig.

Få et smugkig på første kapitel her (Nyt vindue)

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode